Vi søger en inklusionslærer, som vil spille en central rolle i udviklingen af vores mellemformstilbud og vores samlede indsats for inkluderende læringsmiljøer. Du vil potentielt også skulle kunne varetage opgaven som skolens inklusionsvejleder.
Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med elever, medarbejdere og ledelse og være med til at sætte retning for skolens inkluderende praksis.
Vi er en velfungerende skole med høje ambitioner for elevernes læring, trivsel og dannelse. Samtidig er vi en arbejdsplads præget af tillid, samarbejde og respekt, hvor vi løfter kerneopgaven i fællesskab.
Du bliver en central ressource i skolens arbejde med inklusion og deltagelsesmuligheder.
Du vil få en NEST-uddannelse på skolen og på sigt. Har du vejlederuddannelsen (diplom-modul) er det en fordel ellers skal du potentielt være indstillet på at tage det som en del af din arbejdstid.
Du vil møde en fleksibel arbejdsplads, med stor frihed til arbejdets tilrettelæggelse. En levende og energifyldt arbejdsplads, med hjælpsomme kolleger og med plads til et godt grin.
Skolen er tresporet med ca. 650 børn, 50 lærere og 15 pædagoger, beliggende centralt i Roskilde by. Lærerne er organiseret i årgangsteam, og vi arbejder på et tillidsbaseret grundlag, hvor det professionelle fællesskab og samarbejde vægtes højt. Der er et tæt og velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger.
Det er en fast stilling på fuld tid, med start hurtigst muligt, senest 1. oktober 2026. Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Vi indhenter straffe- og børneattest samt referencer inden ansættelse.
Ansøgningsfristen er søndag den 16. august 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 20. august 2026 .
Hvis du er interesseret og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder: Sarah Draslov Skallergård, 60 68 84 40 / sarahds@roskilde.dk
Ansøgningen skal sendes via linket.