Vil du gøre en forskel for medarbejdere, brugere og Roskilde Kommunes ejendomme? Brænder du for ledelse, samarbejde og udvikling? Vil du være med til at sikre en ejendomsdrift, der understøtter Roskilde Kommunes mange engagerede medarbejdere og institutioner? Vi søger en serviceorienteret og motiverende leder til Ejendomsservice – er det dig?
Hos Ejendomsservice arbejder vi ikke kun med bygninger – vi arbejder også med mennesker. Som distriktsleder får du ansvaret for en gruppe på 25-30 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag gør en forskel for driften og servicen af Roskilde Kommunes ejendomme.
Du vil få en central plads i ledelsen og være med til at udvikle vores teams, styrke samarbejdet på tværs i hele Byggeri og Ejendomme og skabe rammerne for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil du have tæt dialog med ledere og brugere på bl.a. skoler, daginstitutioner og plejecentre, så vi sammen sikrer, at vores ejendomsdrift understøtter de kerneopgaver, der gør hverdagen lettere for de mere end 7000 medarbejdere i Roskilde Kommune.
Vi tror på, at ledelse handler om relationer, engagement og evnen til at få andre til at trives og lykkes. Derfor søger vi en distriktsleder, som:
Byggeri og Ejendomme er en afdeling med ca. 250 dygtige og engagerede medarbejdere, der hver især bidrager til vores fælles mål: Skabe bedre rammer for stærke fællesskaber. Vi har ansvaret for alt fra nybyggeri og vedligeholdelse til rengøring og drift af kommunens ejendomme – en portefølje, der omfatter 1300 bygninger og over 600.000 m².
Hos os vægter vi medarbejdertrivsel, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø højt, og vi har en hverdag præget af godt samarbejde, høj faglighed og en stærk teamånd. Som distriktsleder bliver du en vigtig del af Ejendomsservice og motorrummet for hele Roskilde Kommunes arbejde med ejendomsdrift og service – og ikke mindst et menneskeligt og fagligt fællesskab, som vi er stolte af.
Ansøgningsfrist den 16. august 2026.
Første samtalerunde bliver torsdag den 20. august og anden samtale foregår torsdag den 27. august. Inden en eventuel 2. samtale skal du deltage i udarbejdelsen af en personprofil (PTP) i samarbejde med Roskilde Kommunes HR-afdeling, herunder et tilbagemeldingsmøde, der holdes på rådhuset.
Forventet tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Bygge- og Ejendomschef Morten Clausen på telefon 2790 1030.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst for ledere inden for ejendomsserviceområdet. Der indhentes straffeattest ved ansættelse. Vi indhenter reference i forbindelse med ansættelse.
Roskilde Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
I Roskilde Kommune sætter vi borgeren først. Vi handler, tager ansvar og skaber velfærd sammen. Vi prioriterer høj faglighed og engagement og skaber resultater, der giver mening for vores borgere. Det gør vi gennem tillid og mod. Roskilde Kommune har 90000 borgere og er en attraktiv og meningsfuld arbejdsplads for i alt 7500 medarbejdere.