I Veddelev Børnehus og i Roskilde Kommune tager vi udgangspunkt i at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn gennem stærke fællesskaber og ud fra et ressourceorienteret børne- og menneskesyn. Dette med afsæt i, at ”mennesket gør det godt, hvis det kan.” Denne tilgang møder vi både børn, forældre og kollegaer med i det daglige pædagogiske arbejde.
Omsorg, nærvær, tryghed og velkendte rutiner er et vigtigt omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde i Veddelev Børnehus. Vi tager udgangspunkt i barnets perspektiv med fokus på nærværende voksne, der gennem relationer og leg skaber en tryg og omsorgsfuld hverdag for børnene.
Veddelev Børnehus er en integreret daginstitution med børn fra 0-6 år. Vi har én vuggestuegruppe med børn fra 0-3 år, samt to aldersintegreret børnehavegrupper med børn fra 3-6 år. Veddelev Børnehus er en del af område Nordøst, der består af 8 daginstitutioner samt områdeleder Henriette Thorsen.
Vi søger en pædagog til en fast stilling på 34-37 timer pr. 1. september eller snarest derefter. Stillingen er som udgangspunkt i vuggestuen. I Veddelev Børnehus samarbejdes der på tværs af stuer og afdelinger, og det forventes at man både kan arbejde og hjælpe til i vuggestue og børnehave, hvis det ses som meningsfuldt ud fra et børneperspektiv og ud fra de faglige ressourcer i huset.
Det kreative og fantasifulde udtryk samt processen er i højsæde i vores tilgang og aktiviteter i børnehuset. Kreativitet i Veddelev Børnehus er ikke lig med et produkt eller en klippeaktivitet ved bordet. Kreativitet i Veddelev Børnehus kan også være dans, bevægelse, teater, musik eller at følge børnenes udtryk og interesser. Vi arbejder oftest tematiseret og projektorienteret med udgangspunkt i det, der optager børnene i det daglige.
Vi lægger stor vægt på at bruge og inddrage nærmiljøet og uderummet i vores pædagogiske praksis. Vi har en stor legeplads med plads til gemmelege, vilde lege, fordybende og uforstyrrede lege, og med plads til at slippe fantasien løs. Vi går ofte ture ned til fjorden, besøger gederne og følger naturens gang over året.
Vi søger dig som:
Vi kan derudover tilbyde:
Veddelev Børnehus skal mærkes og opleves. Du er derfor velkommen til at kontakte os for at aftale et besøg. Den pædagogiske leder, Birgitte Pihl Mathiassen, kan kontaktes i uge 31 og 32 på tlf. 23471258. I uge 33 kan Charlotte G., pædagog i vuggestuen, kontaktes på tlf. 46314955.
Læs mere om os på vores hjemmeside Veddelev Børnehus - Roskilde Kommune
Ansøgningsfristen er fredag d. 14. august. Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 34
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer, hvis vi peger på dig til stillingen.