Leder du efter et arbejde, hvor du bliver mødt med tillid, varme og kollegial opbakning – og hvor din indsats gør en reel forskel i borgernes hverdag? Så er du måske vores nye social- og sundhedshjælper i aftenvagt.
Du bliver en del af et udekørende aftenteam med ca. 60 engagerede kollegaer, organiseret i mindre, faste teams. Her kender vi hinanden, hjælper hinanden og har respekt for hinandens faglighed og erfaring.
Vi arbejder for, at borgerne i Roskilde Kommune kan leve et trygt, aktivt og selvstændigt liv – hele livet. Det gør vi med omsorg, faglig stolthed og rehabilitering som omdrejningspunkt.
Vores ledelse bygger på frihed under ansvar, åben dialog og gensidig respekt. Hos os bliver du set, hørt og taget alvorligt.
I aftenvagten spiller du en vigtig rolle i borgernes dagligdag. Du møder mennesker i deres eget hjem, skaber tryghed og yder personlig pleje og omsorg med respekt for den enkeltes ønsker og behov.
Du arbejder selvstændigt og struktureret, men aldrig alene. Der er altid kollegaer og ledelse i ryggen, og vi prioriterer samarbejde og faglig sparring højt.
Stillingen er på 28 timer ugentligt i tidsrummet kl. 15.00–23.00, med 5-2 rul og arbejde hver anden weekend.
Ansøgningsfristen er den 26. august 2026 kl. 12.00. Der afholdes samtaler løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Har du lyst til at høre mere? Du er meget velkommen til at kontakte:
Nosrat Nouri, afdelingsleder, tlf. 30 84 13 85, mail: Nosratn@roskilde.dk eller Karin Mitchell, afdelingsleder, tlf. 30 84 13 75, mail: Kahhmi@roskilde.dk
Vi glæder os til at høre fra dig – og til måske at byde dig velkommen i vores fællesskab