Plejecenter Kastanjehaven har lige nu to ledige stillinger til social -og sundhedshjælpere på 28 timer ugentligt i aftenvagt, med weekendvagt hver 2.weekend.
Vi er et lille plejecenter med plads til 49 beboere fordelt på to huse. Plejecentret er beliggende i det naturskønne Jyllinge tæt ved Roskilde Fjord, og der er offentlig transport næsten til døren. Hos os er der plads til forskellighed, vi ser muligheder frem for begrænsninger og vi har trivsel for vores medarbejdere i fokus.
Vi mangler dig, der har lyst til at være en aktiv del af vores engagerede medarbejderstab.
Dig, der har lyst til at arbejde bevidst og målrettet på at skabe livsglæde, tryghed og høj trivsel for vores beboere, og som brænder for at give omsorg til ældre mennesker.
Så, kan du se dig selv i ovenstående, og kan du tilbyde gode samarbejdsevner, og en positiv indstilling?
Så er det måske lige dig vi søger.
På Kastanjehaven arbejder vi i fællesskab for, at beboerne HVER DAG har oplevelsen af det gode og værdige ældre liv, hvor selvbestemmelse, og hjemlighed er i fokus. Vi arbejder målrettet med den enkelte beboers behov, ressourcer og ønsker, og tager udgangspunkt i deres livshistorie.
Hvis ovenstående har fanget din interesse, så tøv ikke med at sende en ansøgning, vi holder samtaler løbende.
Ansøgningsfristen er den 29. august 2026 med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest og referencer inden ansættelse.
Hvis du ønsker yderligere information om jobbet, eller kunne tænke dig at komme forbi og se vores hus, kan du rette henvendelse til: Afdelingsleder Lene Leick Espersen på telefon 3084 1473 eller mail: lenele@roskilde.dk eller Afdelingsleder Tina Lund Elvers på telefon 6139 1169 eller mail: tinlel@roskilde.dk