Vi søger en udviklingskonsulent, der kan løse en bred vifte af udviklings-, kommunikations- og projektopgaver i Job og Social. Stillingen er organisatorisk forankret i Midtpunktet, men opgaverne løses både lokalt og på tværs af Job og Social.
I Roskilde Kommune har vi store ambitioner for udviklingen af vores velfærd og den måde, vi løser vores opgaver på. På job- og socialområdet arbejder vi løbende med at udvikle og omstille vores indsatser. Vi skal udvikle nye løsninger, følge og evaluere det, vi gør, inddrage borgernes perspektiver og kunne formidle vores arbejde og resultater, både internt og eksternt.
Som udviklingskonsulent bliver din opgave at understøtte dette arbejde på mange forskellige måder.
Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem borgerinddragelse, kommunikation, udvikling, evaluering og projektledelse. Opgaverne varierer både i størrelse, indhold og tidshorisont.
Den ene dag kan du være faglig projektleder på et tværgående projekt eller koordinere en ansøgning til en pulje. Den næste kan opgaven være at gennemføre et borgerinterview, tilrettelægge en mindre evaluering, producere en video, lave en præsentation eller formidle en nyhed på intranettet.
Du skal derfor trives med, at store og små opgaver eksisterer side om side, og med selv at være den, der får opgaverne løst og produkterne gjort færdige.
Nogle opgaver vil du have ansvar for fra den første idé til det færdige produkt. I andre indgår du i en projektgruppe eller løser en afgrænset del af en større opgave.
En væsentlig del af stillingen handler om at indsamle og bringe borgernes erfaringer og perspektiver ind i vores udviklingsarbejde. Det kan være gennem interviews, borgerrejser, spørgeskemaer eller andre metoder til borgerinddragelse og erfaringsopsamling.
Du skal kunne tilrettelægge processen, møde borgerne på en respektfuld måde og efterfølgende bearbejde og formidle den viden, der kommer frem. Det kræver både metodisk forståelse og erfaring med at møde mennesker, som kan befinde sig i udsatte eller sårbare livssituationer.
Kommunikation og formidling er en anden central del af jobbet. Her handler opgaven ikke alene om at kunne skrive en god tekst eller producere en video. Du skal kunne overveje, hvordan et budskab bedst formidles til den konkrete målgruppe, og vælge form, format og kanal med blik for både modtager, formål og afsender.
Det kan være alt fra en kort intern nyhed eller en præsentation til visuelt materiale, video, en intranetside eller formidling af resultaterne fra et større udviklingsprojekt. Du skal både kunne tænke formidlingen og selv føre den ud i livet.
Herudover vil du arbejde med projekt- og procesdesign, projektstyring og projektledelse, evaluering, dataindsamling samt understøttelse af forskellige omstillings- og udviklingsindsatser.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være inden for kommunikation, journalistik eller et andet relevant område. Det afgørende er, at du har de faglige og praktiske kompetencer, der skal til for at løse den brede opgaveportefølje.
Vi lægger vægt på, at du:
Vi forventer ikke, at du er specialist i alle dele af job- og socialområdet. Det er til gengæld vigtigt, at du har erfaring med området og forståelse for den virkelighed, vores borgere og medarbejdere befinder sig i.
Stillingen er organisatorisk forankret i Midtpunktet og refererer til Afdelingsleder for Rådgivning og Visitation, Midtpunktet og Øvrige Sociale Indsatser.
En del af opgaverne vil være knyttet til afdelingerne i dette ledelsesområde, mens omkring halvdelen af stillingens ressourcer anvendes til tværgående opgaver og projekter i Job og Social. Du får derfor en bred kontaktflade til både ledere og medarbejdere på tværs af området.
Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde og på, hvordan de enkelte opgaver bedst gribes an. Der vil være fast sparring med din leder om prioritering, opgaver og fremdrift, samtidig med at vi forventer, at du selvstændigt kan drive dine opgaver og bringe dem i mål.
Det kræver, at du både kan navigere i en organisation med mange forskellige behov og selv være med til at skabe struktur i en opgaveportefølje, hvor der løbende kommer nye opgaver til.
Du bliver en del af en organisation med høje faglige ambitioner og mange forskellige udviklingsopgaver på job- og socialområdet.
Vi tilbyder en stilling med en varieret opgaveportefølje, selvstændigt ansvar og mulighed for at arbejde tæt på både praksis, borgere og de udviklingsindsatser, der aktuelt er i gang.
Du får fast ledelsesmæssig sparring og samtidig stor indflydelse på både løsningen af opgaverne og tilrettelæggelsen af dit arbejde. Mange opgaver løses i samarbejde med andre, men du vil også have opgaver, som du selv har ansvaret for at planlægge og gennemføre fra start til slut.
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. november.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse. Der indhentes straffeattest og referencer inden ansættelse.
Arbejdsstedet er Roskilde Kommune, Rådhusbuen 1A.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Søby, Afdelingsleder for Rådgivning og Visitation, Midtpunktet og Øvrige Sociale Indsatser, på tlf. 24801349 eller mail christinasoeby@roskilde.dk
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 1 september 2026, og vi forventer at afholde samtaler tirsdag d. 8 september.