Vi søger en fagligt dygtig og engageret fysioterapeut, der har lyst til at blive en del af et spændende tværfagligt miljø med helhedspleje og hverdagsrehabilitering som omdrejningspunkt.
Du bliver en del af et felt, hvor fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, diætister og digi-trænere arbejder tæt sammen om at skabe sammenhængende forløb for borgerne.
Som fysioterapeut hos os har du mulighed for ansættelse på 32–37 timer om ugen, i tidsrummet fra kl 7-15.
Vi er inddelt i miniteams og arbejder hver dag i et tværfagligt fællesskab omkring borgernes helhedspleje, tidlig opsporing og en konsekvent rehabiliterende tilgang. Sammen planlægger vi kørelister, triagerer og koordinerer indsatserne omkring borgerne. Du får ansvar og indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag og den tid, der er behov for hos den enkelte borger.
Vi holder ugentlige tværfaglige koordineringsmøder, hvor borgernes rehabiliteringsmål drøftes, og hvor vi sparrer på tværs af fagligheder om de indsatser, der skal sikre, at borgerne når deres mål.
Når rehabiliteringsforløbet afsluttes, er du en vigtig del af det efterfølgende forebyggende og vedligeholdende sigte omkring borgerens funktionsevne. Dette sker i tæt samarbejde med hjemmeplejen, hvor du gennem sparring og dialog er med til at understøtte en rehabiliterende tilgang hos borgerne.
Du vil indgå i et mono- og tværfagligt team og blive tilknyttet et mentorforløb med mulighed for løbende sparring.
Ansøgningsfrist: fredag den25. september 2026, kl. 12.00, med start 1/11 eller snarest muligt
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest og referencer.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Afdelingsleder Maria Jelø, tlf. 30 84 13 86
Vi glæder os til at høre fra dig!