Centrum 1 i Distrikt Nord søger 2-3 social- og sundhedsassistenter til vores miniteams i hjertet af Roskilde by. Her får du en vigtig rolle i et tæt kollegialt fællesskab, hvor vi sammen skaber trygge og sammenhængende forløb for borgerne.
Du bliver en del af et miniteam i udvikling, hvor der er plads til dine idéer, din faglighed og dit initiativ. Vi arbejder målrettet med at skabe kontinuitet for borgerne og en arbejdsdag med balance mellem opgaver, ansvar og tid.
Din hovedopgave er at yde helhedspleje med en professionel, faglig og rehabiliterende tilgang. Sammen med resten af teamet understøtter du borgernes muligheder for at leve et trygt og selvstændigt hverdagsliv.
I hverdagen får du blandt andet:
Vi tror på, at tydelige rammer, tæt samarbejde og fælles læring styrker både patientsikkerheden og kvaliteten for borgerne.
Du bliver en del af en mangfoldig og engageret personalegruppe med høj kollegial trivsel. Vi hjælper hinanden og deler viden – både i det enkelte miniteam og på tværs af Centrum 1.
Vi prioriterer også det sociale fællesskab. Distrikt Nord har et festudvalg, og i Centrum 1 har vi vores eget aktivitetsudvalg, som arrangerer aktiviteter på tværs af teamene.
Vi lægger vægt på nærvær og sparring – også når dagene er travle. Du er derfor meget velkommen til at besøge os til en kop kaffe og en uformel snak med dine måske kommende kolleger.
Stillingen er på 32-37 timer om ugen. Du kan vælge at arbejde hver anden eller hver tredje weekend. Både nyuddannede og erfarne social- og sundhedsassistenter er velkomne til at søge. Kørekort er ikke et krav, da vi har både cykel- og gå-ruter i Roskilde centrum. Arbejdspladsen ligger få hundrede meter fra Roskilde Station og er derfor nem at komme til med offentlig transport.
Hos os får du en arbejdsplads med højt til loftet, medindflydelse og faglig frisættelse. Vi ønsker en sund kultur, hvor nysgerrighed, ansvar og ejerskab går hånd i hånd med støtte fra kolleger og ledelse.
Vores mål er enkelt: Det skal være meningsfuldt og rart at gå på arbejde. Sammen skaber vi gode rammer for medarbejderne og høj kvalitet for borgerne.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer. Allerede planlagt ferie respekteres.
Send din ansøgning og dit CV senest mandag den 12. oktober 2026. Vi forventer at afholde samtaler i ugerne 43 og 44 med tiltrædelse tirsdag den 1. december 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Steen Nielsen på steensn@roskilde.dk.
Kom og sæt dit præg på Centrum 1. Vi glæder os til at høre fra dig!