Er du vores nye kollega, der vil være med til at gøre en fantastisk skole endnu bedre? Vi søger en lærer, der ved, hvordan et trygt læringsfællesskab skabes, og forstår at tilgodese elevernes forskellighed – deres faglige, sociale og personlige behov.
Vi forestiller os, at du er uddannet lærer, har en naturfaglig profil og kan undervise i bl.a. matematik og natur/teknologi i vores afdeling 1 (0.-5. klasse).
Ved siden af kunne det være hjælpsomt for os, hvis du kan undervise i fx idræt og/eller dansk som andetsprog, men det er for begges vedkommende ikke et must. Og har du interesse for andre skolefag, hører vi også gerne fra dig.
Sct. Jørgens Skole er en skole med ca. 600 elever, 55 lærere og 20 pædagoger.
Kommunens personalepolitik er kendetegnet ved at være værdibaseret, hvor ambitioner, arbejdsglæde og ansvarlighed er nøgleord.
Vi er organiseret i to overordnede afdelinger: 0.-5. klasse og 6.-9. klasse. Den enkelte lærer har som udgangspunkt sin undervisning inden for den afdeling, hvor man er tilknyttet.
Vi forestiller os, at stillingen er en fuldtidsstilling, men en mindre beskæftigelsesgrad kan også aftales.
Vi ønsker stillingen besat senest d. 1. december 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via linket her på siden.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 21. oktober kl. 23.59. Samtalerne vil finde sted mandag d. 26. oktober i tidsrummet kl. 12-16. Vi forventer, at du, inden du sender ansøgningen, har taget kontakt til os, evt. via et telefonopkald eller et besøg på skolen.
Du kan kontakte viceskoleleder Thomas V. Jakobsen (thomasvj@roskilde.dk eller tlf. 4631 4402) eller afdelingsleder Henriette S. Bøndergaard (hensbo@roskilde.dk eller tlf. 4631 4420).
”Sunde børn er glade børn”, mener vi på Sct. Jørgens Skole. Klik dig ind på www.sctjorgensskole.roskilde.dk og se, hvad vi kan tilbyde dig.