Forældrene efterspørger flere dagplejepladser, derfor søger vi lige nu dagplejere i Roskilde Kommune.
Som dagplejer arbejder du selvstændigt i dit eget hjem, men du indgår også i en lille gruppe af dagplejekollegaer, som du er i heldags-legestue med én gang om ugen. Dagplejen råder over syv legestuer med gode legemiljøer, og lokale gæsteordninger som varetager pasningen af din børnegruppe, når du holder fri.
Du planlægger og strukturerer selv din dag, med udgangspunkt i børnenes behov. Du brænder nemlig for, at give børn op til 3-års alderen en god start på livet, med de bedste muligheder for at udvikle sig med trivsel, omsorg og læring i hverdagen.
Du får støtte af din leder og dagplejepædagog til at skabe et trygt og udviklende miljø, i de hjemlige rammer, du stiller til rådighed for børnene.
Når vi ansætter nye dagplejere, sker det i to trin: Først godkendes dine fysiske rammer - derefter afholder vi en personlig samtale.
Dagplejere står til rådighed 48 timer om ugen. Du optjener herigennem en halv afspadseringsdag om måneden og en ekstra afspadseringsdag om året. Du vil få løn efter overenskomst med FOA. Som dagplejer i eget hjem har du jfr. skattelovgivningen et skattefradrag på 60 % af den løn du tjener som dagplejer ud over dine almindelige fradrag.
Loven kræver, at vi indhenter straffe- og børneattest for dig og din ægtefælle og for hjemmeboende børn over 15 år. Desuden indhentes der referencer på dig - som den foretrukne kandidat - inden ansættelse.
Roskilde Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du skal derfor sende din ansøgning, CV og øvrig relevant dokumentation af dine erfaringer gennem dette system samt evt. eksamensbevis.
Send din ansøgning online, så vi har den senest d. 1. december 2026. Der afholdes samtaler løbende.
Så er du meget velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak. Du kan ringe til dagplejepædagog Camilla på tlf. 21 34 80 46 eller til leder af dagplejen Tina Rudfred på tlf. 23 10 96 74.
Vi glæder os til at tage imod dig i dagplejen!