Har du lyst, mod og engagement til at lede et stærkt socialfagligt hold af børne- og ungerådgivere og har du et godt blik for at balancere det driftsmæssige og udviklingspotentialet i det socialfaglige arbejde? Motiveres du af at arbejde med mennesker og kan du omsætte ambitioner på området til praksis – så er det dig vi leder efter til #alletidersarbejdsplads i Roskilde Kommune.
I Roskilde Kommune arbejder vi ud fra en fælles vision: ”Alle børn og unge skal trives og blive hele mennesker. Alle børn og unge har evner og kompetencer, som de skal have mulighed for at udfolde og udvikle – både individuelt og i fællesskab med andre.” Gennem Stærke fællesskaber for alle børn og unge arbejder vi på tværs af 0-18-årsområdet for, at alle børn og unge får mulighed for at deltage i fællesskaber i dagtilbud, skole og fritidsliv.
Som afsnitsleder får du det daglige ledelsesansvar for cirka 25 børne- og ungerådgivere i område Nord. Du løser opgaven sammen med to socialfaglige koordinatorer, der understøtter den faglige koordinering, gennemfører sagsgennemgange og yder sparring til rådgiverne.
Du får ansvar for både faglig ledelse og personaleledelse. Din opgave bliver blandt andet at:
Du bliver afsnittets ledelsesmæssige anker. Du skal være robust i en kompleks hverdag, skabe stabilitet i den daglige drift og samtidig give plads til faglig udvikling, nye løsninger og medarbejdernes faglige dømmekraft.
Barnets trivsel, udvikling og perspektiv er centrum for vores arbejde. Vi har et ressourceorienteret blik og finder løsninger sammen med barnet eller den unge, familien og netværket.
Vores arbejde med kvalitet tager afsæt i fire fælles retninger: systematik i sagsbehandlingen, stærke faglige kompetencer, inddragelse af børn, unge og familier samt brug af data til læring og ledelse.
I den kommende periode har vi særligt kvalitetsfokus på børn og unge med skolefravær, gode overgange fra ung til voksen, kvalitet og stabilitet i anbringelser med et nyt anbringelsesteam samt rettidighed. Vi vil desuden styrke den fælles praksis i komplekse sager, de tidlige og forebyggende indsatser samt inddragelsen af familie, netværk, civilsamfund og frivillige.
Som afsnitsleder skal du kunne omsætte den faglige retning til konkret ledelse tæt på medarbejdernes praksis. Du skal understøtte oversættelsen og det strategiske arbejde med de politiske ambitioner.
Børn og Unge er en del af direktørområdet Skole og Børn. Vi varetager myndighedsopgaver for sårbare gravide samt børn, unge op til 23 år og deres familier.
Området består af to geografiske myndighedsafsnit, og et handicapafsnit. Vi har desuden familieplejekonsulenter, et anbringelsesteam, jurister og egne udførende tilbud. Familiens Hus er vores åbne tilbud til familier med børn i alderen 0-17 år og rummer også kommunens lettilgængelige behandlingstilbud.
Du bliver en del af ledergruppen i Børn og Unge og får tre nære lederkolleger. Vi betragter ledelsesopgaven som et fælles ansvar og hjælper hinanden med at skabe sammenhæng på tværs.
Vi er ambitiøse på børnene og familiernes vegne og arbejder systematisk med kvalitet, inddragelse og tværfagligt samarbejde. Vi bruger data, ledelsestilsyn og sagsgennemgange til læring og udvikling og har fokus på, at faglighed og økonomi skal gå hånd i hånd.
Stillingen ønskes besat den 1. januar 2027.
Ansøgningsfristen er den 12. november 2026 kl. 12.00. Første samtale afholdes den 16. november 2026, og anden samtale afholdes den 26. november 2026. Går du videre til anden samtale, indgår en adfærdsanalyse i ansættelsesprocessen som HR-afdelingen i Roskilde kommune gennemfører.
Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Børn, Unge og PPR Christel Jørgensen på telefon 28 79 27 64.
Roskilde Kommune er en røgfri arbejdsplads.