Brænder du for de psykisk mest udsatte borgere? Bliv visitator i psykiatri i Roskilde Kommune
Vil du være med i en frontløberkommune på det specialiserede voksenområde – med fokus på recovery, borgerinddragelse og høj faglighed? Roskilde Kommune søger en ny visitator i psykiatri til et stærkt myndighedsteam.
Vi er åbne for flere faglige profiler. Det er dog et krav at du har en sundhedsmæssig baggrund. Det kan være du er uddannet sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller har taget en social og sundheds uddannelse som SSA. Det vigtigste for os er dit engagement og din motivation for at arbejde med denne målgruppe, som ofte har en dobbeltdiagnose (psykiatri og misbrug).
Vil du – ligesom os – noget med det specialiserede voksenområde, og brænder du for at understøtte borgernes muligheder for recovery og rehabilitering? Vi har en sjælden ledig stilling som visitator i psykiatri. Stillingen er på 37 timer om ugen med ansættelse snarest muligt og senest den 1. januar 2027.
Vi er et myndighedsafsnit på det specialiserede voksensocialområde i Roskilde Kommune. Afdelingen består af 29 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, herunder socialrådgivere, socialformidlere og sygeplejersker, fordelt i mindre teams.
Din tætteste samarbejdspartner bliver en erfaren visitator i psykiatri, som har mange års erfaring med opgaven. Du vil desuden deltage i en fast sparringsgruppe en gang om ugen.
På socialområdet i Roskilde Kommune arbejder vi ud fra en socialstrategi med fokus på den enkelte borgers recovery og rehabilitering. Vi er en frontløberkommune, når det kommer til en recovery-orienteret tilgang, og vi har fokus på at støtte den enkelte borger i at opnå håb, drømme og ønsker for eget liv – i tæt samarbejde med vores udførerområder.
I vores afdeling arbejder vi tværfagligt. Vi går op i at finde løsninger sammen og sikre, at alle relevante perspektiver kommer i spil. Det er også en af grundene til, at vi har to psykiatrivisitator ansat – for at sikre et stærkt bindeled til psykiatrien.
Du får et spændende opgavefelt og vil komme til at arbejde med vores mest udsatte, psykiatrisk udfordrede borgere, som ofte har en dobbeltdiagnose. Dine primære opgaver bliver:
Opfølgningen sker i tæt samarbejde med vores leverandører på udførerområdet samt eksterne samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du matcher én af følgende profiler:
Du bliver en del af en personalegruppe med høj faglighed og stort socialt engagement, hvor der er plads til både grin og faglig sparring – og med ledelsen tæt på. Vi har arbejdsplads på rådhuset og har adgang til en god kantine.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af Ny Løn. Der indhentes straffeattest og referencer inden ansættelse. Du må meget gerne vedlægge dit/ dine uddannelsesbeviser.
Fristen for at søge stillingen er tirsdag den 17. nov. kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 23. november 2026, og en eventuel anden samtalerunde afholdes torsdag den 26. november 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet!