Banner
Social- og sundhedsassistent/Social- og Sundhedshjælper søges til Lykkebo – dagvagt

Brænder du for at skabe tryghed, nærvær og livskvalitet for mennesker med demens, og har du hjertet med i plejen? Så er du måske den nye kollega, vi søger til demensplejehjemmet Lykkebo i Billund.

Lykkebo ligger centralt i Billund by og er under samme tag som Billund Plejehjem samt den udekørende hjemmepleje og sygepleje. Her er 28 boliger, hvoraf 6 pladser er aflastning/midlertidige ophold.

Vi er et hus med mange forskellige opgaver, og ingen arbejdsdag er helt ens. Derfor har vi brug for en kollega, der kan trives i et tværfagligt miljø, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd.

Som medarbejder hos os bliver du en vigtig del af hverdagen for beboerne. Du møder dem med empati og respekt, og du ser muligheder fremfor begrænsninger. Du bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på en åben og ærlig dialog – både når vi står over for udfordringer, og når vi lykkes med kerneopgaven. Vi ønsker en kollega, der tør undre sig, stille spørgsmål og være med til at skabe et sundt og trygt miljø for både beboere og kollegaer.

Vi kan tilbyde dig en fast dagvagt på 37 timer om ugen med arbejde hver anden weekend. Hvis du har andre, ønsker til timeantal, er vi åbne for dialog, da vi prioriterer balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Hos os får du mulighed for både personlig og faglig udvikling, og du bliver en del af et team af gode kollegaer, der glæder sig til at tage imod dig og lære dig op. Du vil opleve en synlig og nærværende ledelse, der værdsætter selvstændighed og lysten til at gøre en forskel i beboernes liv.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter. Vi glæder os til at høre fra dig, og vi viser gerne vores dejlige rammer frem, hvis du har lyst til at besøge os.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af demensområdet, Tina Agergaard Hansen, på telefon 24 46 36 83 eller mail tiag@billund.dk.

Sidste ansøgningsfrist d.18. december 2025 - samtaler afholdes d. 19. december 2025.

 

VIL DU MED PÅ HOLDET I BILLUND KOMMUNE?

 Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første Børnevenlige By og Kommune. Det har de bl.a., fordi vi tror på vigtigheden i at forme fremtiden sammen med de børn og unge, der skal leve i den.

Samtidig har vi en legende tilgang til arbejde. Vi ønsker nemlig, at arbejdsdagen er fyldt med begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering. Tilsammen udgør det legens karakteristika, som har inspireret os til at praktisere det, vi kalder Playful Working. 

Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden i øjenhøjde og skaber løsninger sammen.

Hvis du overvejer at søge job i Billund Kommune, går du måske også med tanker om at flytte hertil? På vores hjemmeside kan du læse mere om dine muligheder som tilflytter til kommunen.

Application due
18-12-2025

Start date


Work hours


Position category


Position type
Social og Sundhed

Workplace


Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Tina Agergaard Hansen 
Leder af demensområdet
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
Follow us