Banner
Er du pædagog eller social- og sundhedsassistent, og brænder du for at skabe livskvalitet, udvikling og tryghed for mennesker med handicap?

Så er det måske dig, vi søger som barselsvikar eller en fast del af flokken til Sydtoften 381 i Billund Kommune.

Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at understøtte borgernes selvstændighed, selvbestemmelse og mulighed for at leve et godt liv på egne præmisser.

 

Hvem er vi?

Bo og Støtte i Billund Kommune består af botilbuddene Fasanhuset og Sydtoften 381. Hos os arbejder vi ud fra fire stærke værdier: Vi har løsningssind, vi lykkes ved fælles hjælp, vi gør os umage, og Playful Working er vores superkraft. Det betyder, at vi møder udfordringer med nysgerrighed, hjælper hinanden i mål, leverer høj faglig kvalitet og skaber arbejdsglæde gennem humor, kreativitet og stærke relationer

 

Sydtoften 381

Sydtoften 381 er et døgn botilbud med vågen nattevagt for voksne med fysiske og psykiske handicap.

Her bor 17 unikke borgere i egne lyse lejligheder omgivet af hyggelige udearealer, sansehave og aktivitetsrum. Borgerne har forskellige forudsætninger og behov, blandt andet inden for autisme, downs syndrom og medfødte handicap.

Nogle borgere har behov for støtte til pleje og omsorg, mens andre profiterer af struktur, guidning og pædagogisk støtte i hverdagen. Fælles for dem alle er, at de ønsker størst mulig indflydelse på eget liv.

 

Hvem bliver dine kollegaer?

Du bliver en del af et engageret og tværfagligt team, hvor vi:

  • hjælper og sparrer med hinanden
  • prioriterer faglig refleksion
  • arbejder med humor og højt til loftet
  • sætter borgernes trivsel først
  • møder hinanden med respekt og anerkendelse

Hos os står du aldrig alene med opgaven.

 

Vi søger dig, som:

✅ Er uddannet pædagog eller social- og sundhedsassistent

✅ Trives med at arbejde relationelt og ser mennesket bag handicappet

✅ Bevarer ro, overblik og faglighed – også når en borgers adfærd kan være udfordrende

✅ Har et positivt menneskesyn og ser muligheder frem for begrænsninger

✅ Tager ansvar og bidrager aktivt til både det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde

✅ Kan dokumentere faglige indsatser og anvende digitale systemer

✅ Vægter samarbejde højt og bidrager til et godt arbejdsmiljø

✅ Har lyst til at udvikle både dig selv og den fælles faglighed

 

Dine opgaver

Du får en hverdag med stor variation, hvor du blandt andet:

  • understøtter borgernes udvikling, trivsel og selvbestemmelse
  • arbejder med individuelle mål og handleplaner
  • deltager i medicinhåndtering og sundhedsfaglige opgaver
  • samarbejder med pårørende, værger og eksterne samarbejdspartnere
  • planlægger og gennemfører aktiviteter
  • bidrager til dokumentation og opfølgning på indsatser
  • deltager i tværfaglig sparring og udvikling

 

Vi tilbyder

⭐ En arbejdsplads med høj faglighed og stor medarbejderindflydelse

⭐ Dygtige og hjælpsomme kollegaer

⭐ Nærværende ledelse og korte beslutningsveje

⭐ En grundig introduktion med følvagter dag- og aften

⭐ Oplæring ved erfarne social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker

⭐ Løbende supervision, teammøder og faglig sparring

⭐ Mulighed for kompetenceudvikling og faglig specialisering

⭐ Et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag gør en reel forskel for andre mennesker

 

Praktiske oplysninger

Stillingerne er en 1-årigt barselsvikariat på 30-37 timer pr. uge og 1 fast stilling 30-37 timer pr. uge. 

Der arbejdes i skiftende vagter - dag- og aftenvagter og hver anden weekend, da Sydtoften 381 er et døgn botilbud.

Ansøgningsfristen er mandag den 3. august 2026 - samtalerne afholdes tirsdag den 11. august 2026.

Ansættelse er pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter. 

 

Vil du vide mere?

Så kontakt Teamleder Layla Dahl Jensen 20 35 34 79 lada@billund.dk eller Gruppeleder Henrik B. Christensen 23 47 47 95 hbch@billund.dk

Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en rundvisning, så du kan mærke stemningen og se stedet med egne øjne.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

VIL DU MED PÅ HOLDET I BILLUND KOMMUNE?

 Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første Børnevenlige By og Kommune. Det har de bl.a., fordi vi tror på vigtigheden i at forme fremtiden sammen med de børn og unge, der skal leve i den.

Samtidig har vi en legende tilgang til arbejde. Vi ønsker nemlig, at arbejdsdagen er fyldt med begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering. Tilsammen udgør det legens karakteristika, som har inspireret os til at praktisere det, vi kalder Playful Working. 

Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden i øjenhøjde og skaber løsninger sammen.

Hvis du overvejer at søge job i Billund Kommune, går du måske også med tanker om at flytte hertil? På vores hjemmeside kan du læse mere om dine muligheder som tilflytter til kommunen.

Application due
03-08-2026

Start date


Work hours


Position category


Position type
Handicap og Psykiatri

Workplace


Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Layla Dahl Jensen 
Teamleder
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
Follow us