Fast stilling på 37 timer
I Billund Kommune er vi ambitiøse i arbejdet med de unge. Vi arbejder målrettet på, at alle unge lykkes med uddannelse og beskæftigelse, og at de bliver så livsduelige og selvstændige som muligt.
Det lykkes – og ikke mindst på grund af vores indsatser på socialområdet. Vi arbejder målrettet med udgangspunkt i den unge og har positive forventninger til den unge. Vi er optaget af at skabe virksomme og effektive indsatser og søger kreative og utraditionelle løsninger i samarbejde med netværket omkring de unge, hverdagslivets aktører, virksomheder og på tværs af fagområderne internt i Ungeafdelingen og i Billund Kommune som helhed.
I Ungeafdelingen arbejder vi målrettet med arbejdsmiljø, arbejdsglæde, sikkerhed og trivsel for den enkelte medarbejder. Vi kerer os om hinanden og tror på, at tryghed og fællesskab er afgørende for at levere høj faglighed i indsatsen. Uanset hvilken rolle man udfylder mødes man med respekt, ordentlighed og anerkendelse.
Vi står på et fælles fagligt fundament bygget op af empowerment-tilgang, en stærk tro på relationel koordinering og tværfagligt samarbejde og viljen til at øve os på grafisk facilitering som et redskab til at inddrage de unge og deres forældre og hjælpe dem med at holde en fast hånd på roret og være herre i eget hus.
Endelig er legens karakteristika her i Billund Kommune elementer vi stræber efter at opnå både for os selv og for de unge - engagement, social involvering, aktiv deltagelse, mening og begejstring.
Om jobbet
Som Faglig Koordinator for Socialteamet får du ansvaret for den daglige og faglige drift af de opgaver, der løses i teamet. Teamet består af i alt 13 medarbejdere – 7 ungerådgivere, 1 studentermedhjælper og 5 ungekonsulenter og løser opgaver både efter BL og efter SEL. Det vil sige der løses både myndigheds- og udfører-funktioner i teamet og som Faglig Koordinator understøtter du begge dele.
Internt i Ungeafdelingen er der stort fokus på den tværfaglige koordinering og samspillet med de to øvrige teams – UU-teamet og Beskæftigelses- og Forebyggelsesteamet. Vi har sammen ansvaret for den kommunale ungeindsats og som Faglig Koordinator for Socialteamet er du en vigtig brik i samarbejdet på tværs.
Og vi har brug for kolleger fra andre afdelinger for at lykkes med den kommunale ungeindsats. Der ligger derfor en meget stor grad af relationel koordinering på tværs til øvrige afdelinger. Dels til Voksenområdet og dels til Familieafdelingen, hvor Modtagelsen og Anbringelsesteamet er forankret.
Du bliver en del af en samlet ledergruppe i Ungeafdelingen bestående af Leder af Ungeafdelingen og de 3 Faglige Koordinatorer.
Personaleledelsen varetages af Lederen af Ungeafdelingen i tæt samspil med de Faglige Koordinatorer. Der vil være et element af guidning af medarbejderne i dagligdagen og et ansvar for at medvirke til implementering af den vedtagne retning, både fagligt og hvad angår kultur og arbejdsmiljø, men den formelle personaleledelse ligger ved Lederen af Ungeafdelingen for hele afdelingen.
Vi er i ledergruppen sammen om at lede Ungeafdelingen. Sætter retning og ramme i fællesskab med et velfungerende MED-udvalg og engagerede tillidsvalgte (AMR og TR) og vi er alle vigtige kulturbærere i arbejdet med at sikre et bæredygtigt arbejdsliv. Trivsel og udvikling for den enkelte ligger os på sinde – det investerer vi i - og vi støtter hinanden i at udfylde vores respektive roller professionelt, empatisk og med fokus på at skabe resultater i arbejdet med de unge.
Din profil:
Som person er du til uformel omgangstone, godt humør og et ukompliceret samspil på tværs af roller og fagligheder. Du går efter bolden, er ligetil og kan give og modtage feedback på konstruktiv vis. Du evner at se bag om adfærden, har ro på dine egne følelsesmæssige reaktioner og holder fokus på opgaven. Din stil er ærlig og transparent og du formår at skabe følgeskab ved at inddrage, involvere og skabe ejerskab. Du distribuerer og inviterer ind ift. indhold og metode og er samtidig tydelig ift. ramme og retning.
Det er væsentligt at du som Faglig Koordinator er nærværende, tilgængelig og fysisk tilstede og at du evner at række ud til kolleger fra andre områder. Du kan forestå faglige sparringer – både de mere uformelle og de formelle på teammøder – og udfordre rådgiverne og ungekonsulenterne med alternative perspektiver.
Med andre ord søger vi en Faglig Koordinator der kan vinge de fleste af nedenstående punkter af:
Løn og ansættelsesforhold: Der er tale om en fast stilling på 37 timer/ugen og vi opfordrer alle uanset køn, alder, etnicitet m.v. til at søge stillingen.
Ansættelsen sker i henhold til KL’s overenskomster med en række faglige organisationer om løn og ansættelsesvilkår samt eventuelle forhåndsaftaler for området. Lønnen forhandles i henhold til princippet for Lokal Løndannelse.
Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgning
Ansøgningen indsendes elektronisk.
Vi lægger mærke til, om ansøgningen er motiveret og begrundet med dine egne ord. Om det medfølgende CV er let læseligt og overskueligt og dokumenterer de nødvendige kompetencer og erfaringer.
Endelig betyder det noget for os at mærke dig som person: Hvem er du som kollega? Hvordan bidrager du til fællesskabet? Hvilke værdier hviler du på som menneske? Hvordan er din tilgang til vilkår i arbejdet? Hvad bruger du din fritid på?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Bente Ellegaard, Leder af Ungeafdelingen på telefon: 20 59 34 44 – træffes bedst mellem kl. 16 – 18.
Tidsplan:
Ansøgningsfrist: Søndag den 13. september 2026
Udvælgelse af kandidater: Torsdag den 17. september 2026
Samtaler: Tirsdag den 22. september 2026
Tiltrædelse 1. november 2026
VIL DU MED PÅ HOLDET I BILLUND KOMMUNE?
Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første Børnevenlige By og Kommune. Det har de bl.a., fordi vi tror på vigtigheden i at forme fremtiden sammen med de børn og unge, der skal leve i den.
Samtidig har vi en legende tilgang til arbejde. Vi ønsker nemlig, at arbejdsdagen er fyldt med begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering. Tilsammen udgør det legens karakteristika, som har inspireret os til at praktisere det, vi kalder Playful Working.
Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden i øjenhøjde og skaber løsninger sammen.
Hvis du overvejer at søge job i Billund Kommune, går du måske også med tanker om at flytte hertil? På vores hjemmeside kan du læse mere om dine muligheder som tilflytter til kommunen.