Banner
Mentor til Ungeafdelingen

Beskæftigelses- og forebyggelsesområdet  

Fast deltidsstilling/fleksjob på 15 timer.

I Billund Kommune er vi ambitiøse i arbejdet med de unge. Vi arbejder målrettet på, at alle unge lykkes med uddannelse og beskæftigelse, og at de bliver så livsduelige og selvstændige som muligt.

Vi er optaget af at skabe virksomme og effektive indsatser og søger kreative og utraditionelle løsninger i samarbejde med netværket omkring de unge, hverdagslivets aktører, virksomheder og på tværs af fagområderne internt i Ungeafdelingen og i Billund Kommune som helhed.

I Ungeafdelingen arbejder vi målrettet med arbejdsmiljø, arbejdsglæde, sikkerhed og trivsel for den enkelte medarbejder. Vi kerer os om hinanden og tror på, at tryghed og fællesskab er afgørende for at levere høj faglighed i indsatsen. Uanset hvilken rolle man udfylder mødes man med respekt, ordentlighed og anerkendelse.

Vi står på et fælles faglig fundament bygget op af empowerment-tilgang, en stærk tro på relationel koordinering og tværfagligt samarbejde og viljen til at øve os på grafisk facilitering som et redskab til at inddrage de unge og deres forældre og hjælpe dem med at holde en fast hånd på roret og være herre i eget hus.

Om jobbet

Vi søger en mentor til arbejdet med unge mellem 15 og 29 år på offentlig forsørgelse, som har brug for hjælp og støtte til at blive klar til uddannelse eller beskæftigelse. Samt til at støtte unge, som allerede er i gang med job eller uddannelse, men har brug for hjælp til at finde fodfæste og fastholde deres job/uddannelsesforløb. Som mentor tror du på den unges potentiale og støtter og motiverer de unge til at tro på egne kompetencer og du hjælper dem godt på vej ift. det gode arbejds- og fritidsliv.

Ungeafdelingen består samlet set af en tværfagligt sammensat medarbejdergruppe og har både myndighedsansvar og udførende funktioner. Vi arbejder tæt sammen og har et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor vi gerne giver en hånd med på tværs og går en ekstra mil for hinanden.

Organisatorisk består vi af Socialteamet, Beskæftigelses- og Forebyggelsesteamet og UU-teamet.

I alt 32 medarbejdere samlet i Tinghusgade 12, 7200 Grindsted, hvor vi sidder i et åbent kontormiljø. Stillingen til besættelse er forankret i Mentorteamet, som er en del af Beskæftigelses- og Forebyggelsesteamet.

Jobbet kræver kørekort - vi møder de unge, hvor de er – på uddannelsessteder mv.  

Der er tale om en fast deltids-/fleksjobstilling på 15 timer – helst fordelt på 3 dage med mødetid ud fra opgavernes placering på dagen – typisk midt og sidst på dagen.

Billund Kommune er en røgfri arbejdsplads – i hele arbejdstiden.

Din profil

De unges kompetencer og udfordringer er meget forskellige, men uanset deres ståsted i livet, kan du anerkende og udfordre deres positioner og være en god hånd i ryggen. Du tror på, at alle unge kan udvikle sig med den rette hjælp og støtte og ser det som din vigtigste opgave at hjælpe en ung til at kunne klare sig selv.

Vi søger en kollega, der:

  • kan skabe resultater og arbejder kreativt med opgaveløsning
  • har en relevant uddannelse og har erfaring med og forståelse for unge mennesker og deres liv
  • har kendskab til arbejdet med sårbare unge med forskellige diagnoser
  • kan opbygge en tillidsfuld relation til de unge og sætte fokus på deres potentialer og muligheder
  • rækker ud og arbejder på tværs og ser det tværfaglige samarbejde som en forudsætning for at lykkes
  • arbejder empowerment-baseret og kan stå i det lange seje træk sammen med den unge
  • kan trives i en omskiftelig og ofte uforudsigelig hverdag
  • er god til at planlægge sit arbejde og fleksibel i arbejdstilrettelæggelsen
  • kan formulere sig tydeligt, både skriftligt og mundtligt, og kan benytte gængse IT-programmer og fagsystemer

Ansøgning

Ansøgningen indsendes elektronisk.

Vi lægger mærke til, om ansøgningen er motiveret og begrundet. Om det medfølgende CV er let læseligt og overskueligt og dokumenterer de nødvendige kompetencer og erfaringer.

Endelig betyder det noget for os at mærke dig som person: Hvem er du som kollega? Hvordan bidrager du til fællesskabet? Hvilke værdier hviler du på som menneske? Hvordan er din tilgang til vilkår i arbejdet som rådgiver?

Vi opfordrer alle uanset køn, alder, etnicitet m.v. til at søge stillingen

Løn og ansættelsesforhold:

Der er tale om en fast deltidsstilling/fleksjobstilling 15 timer/ugen.  

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst samt eventuelle forhåndsaftaler for området.

Vi indhenter straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Tidsplan:

Ansøgningsfrist: Søndag den 6. september 2026

Udvælgelse af kandidater: Onsdag den 9. september 2026

Samtaler: Tirsdag den 15. september 2026

Tiltrædelse 1. november 2026

Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til Leder af Ungeafdelingen, Bente Ellegaard – 2059 3444 (15.30 – 17.00).  

VIL DU MED PÅ HOLDET I BILLUND KOMMUNE?

 Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første Børnevenlige By og Kommune. Det har de bl.a., fordi vi tror på vigtigheden i at forme fremtiden sammen med de børn og unge, der skal leve i den.

Samtidig har vi en legende tilgang til arbejde. Vi ønsker nemlig, at arbejdsdagen er fyldt med begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering. Tilsammen udgør det legens karakteristika, som har inspireret os til at praktisere det, vi kalder Playful Working. 

Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden i øjenhøjde og skaber løsninger sammen.

Hvis du overvejer at søge job i Billund Kommune, går du måske også med tanker om at flytte hertil? På vores hjemmeside kan du læse mere om dine muligheder som tilflytter til kommunen.

Application due
06-09-2026

Start date


Work hours


Position category


Position type
Børn og Unge

Workplace


Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Bente Ellegaard Thomassen 
Leder
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
Follow us