Banner
Bo-Lindegården søger pædagoger og pædagogiske assistenter

Bo-Lindegården er et botilbud for voksne udviklingshæmmede, med højt til loftet i naturskønne omgivelser. Botilbuddet er beliggende lige udenfor Grindsted by.

Vi er pt. ved at bygge nye boliger til beboerne. I forbindelse med byggeriet udvides botilbuddet med 3 pladser, hvorfor vi søger nye kollegaer.

 

Vi bygger ikke bare nye bygninger – vi bygger fremtidens Bo-Lindegården

Vil du være med til at skabe et hjem, hvor borgerne er ved roret, og hvor vi hver dag leder efter det, der tænder lysene i øjnene?

Vi søger medbyggere.

Kollegaer, der har lyst til at være med til at skrive det næste kapitel i historien om Bo-Lindegården.

 

Vi står midt i en spændende udvikling.

Vi bygger 10 nye lejligheder. Tre eksisterende lejligheder bliver gennemgribende renoveret. Vi får nye fællesarealer, udvider fra 10 til 13 boliger og glæder os til at byde nye beboere velkommen.

 

Men det vigtigste er ikke byggeriet.

Det vigtigste er de mennesker, der skal fylde rammerne med liv.

Derfor søger vi pædagoger og pædagogiske assistenter, som har lyst til at være med til at udvikle et allerede velfungerende botilbud og samtidig sætte deres præg på fremtidens Bo-Lindegården.

 

Hos os kommer du ikke ind til en arbejdsplads, hvor alt allerede er besluttet.

Du kommer til en arbejdsplads med et stærkt fundament, dygtige kolleger og en fælles ambition om sammen at skabe den kultur, de relationer og den faglighed, som skal kendetegne Bo-Lindegården mange år frem.

 

På Bo-Lindegården arbejder vi recovery-orienteret. Vi kalder det "Borgeren ved roret."

Det betyder, at vi møder hver beboer med respekt for dets håb, ønsker og drømme. Vi ønsker at støtte beboerne i at leve det liv, de ønsker.

Beboerne kan være begrænsede ift. at fortælle med ord, hvad der giver dem livskvalitet.

Derfor har vi et spørgsmål, som guider os hver eneste dag:

"Hvor tænder vi lysene i øjnene?"

Vi leder efter de små tegn på glæde, nysgerrighed, stolthed og mening. Det er her, vi finder retningen for vores pædagogiske arbejde.

 

Vi lykkes sammen

Vi tror på, at den bedste trivsel for beboerne skabes af medarbejdere, der også trives.

Derfor arbejder vi hver dag ud fra fire fælles værdier:

  • Ved fælles hjælp

Vi hjælper hinanden, deler vores erfaringer og løfter i flok.

  • Vi gør os umage

Vi er fagligt ambitiøse og nysgerrige. Vi reflekterer over vores praksis og udvikler os sammen.

  • Vi har løsningssind

Vi møder udfordringer med kreativitet, mod og troen på, at løsninger skabes i fællesskab.

  • Playful Working er vores superkraft

Vi tror på, at humor, leg, kreativitet og smil skaber relationer, arbejdsglæde og livskvalitet.

 

Hvem er du?

Du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent.

Måske har du erfaring fra socialområdet.

Måske kommer du med helt andre erfaringer.

Det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel for mennesker med udviklingshandicap.

Du er nysgerrig, reflekterende og kan se mennesket bag adfærden.

Du trives i relationer, kan samarbejde og har mod på både faglige udfordringer og personlig udvikling.

 

Hvad får du hos os?

Du får mulighed for at være med til at skabe noget, som kommer til at sætte retningen mange år frem.

Du bliver en del af et botilbud, hvor:

  • Høj faglighed og nærvær går hånd i hånd
  • Ledelse og medarbejdere udvikler arbejdspladsen sammen
  • Relationer er vigtigere end rutiner
  • Nye idéer bliver lyttet til
  • Arbejdsglæde og humor er en naturlig del af hverdagen

 

Ansøgningsfristen er søndag den 6. september 2026.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Vi tilbyder ansættelse på 30-37 timer ugentligt efter ønske.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.00 og 22.00 med arbejde hver 2. eller 3. weekend.

 

Har du lyst til at være med?

Hvis du kan mærke, at det er netop sådan et sted, du har lyst til at bruge din faglighed, så håber vi, du sender os en ansøgning.

Vi glæder os til at møde dig – og endnu mere til sammen med dig at skabe fremtidens Bo-Lindegården.

 

Har du spørgsmål, eller har du lyst til at komme forbi og se stedet samt høre mere herom, er du meget velkommen til at kontakte:

Tilbudsleder Vivi Østergård Johnsen

Telefon 24 61 07 73

E-mail: vio@billund.dk

VIL DU MED PÅ HOLDET I BILLUND KOMMUNE?

 Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første Børnevenlige By og Kommune. Det har de bl.a., fordi vi tror på vigtigheden i at forme fremtiden sammen med de børn og unge, der skal leve i den.

Samtidig har vi en legende tilgang til arbejde. Vi ønsker nemlig, at arbejdsdagen er fyldt med begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering. Tilsammen udgør det legens karakteristika, som har inspireret os til at praktisere det, vi kalder Playful Working. 

Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden i øjenhøjde og skaber løsninger sammen.

Hvis du overvejer at søge job i Billund Kommune, går du måske også med tanker om at flytte hertil? På vores hjemmeside kan du læse mere om dine muligheder som tilflytter til kommunen.

Application due
06-09-2026

Start date


Work hours


Position category


Position type
Handicap og Psykiatri

Workplace


Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Vivi Østergård Johnsen 
Teamleder
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
Follow us