Vi er ambitiøse i arbejdet med børn, unge og deres familier. Vi arbejder målrettet på inddragelse af alle børn og unge og at de bliver så livsduelige og selvstændige som muligt. Vi er optaget af at samarbejde om kreative og utraditionelle løsninger med anbringelsesstedet, netværket og familien, til gavn for det anbragte barn eller unge menneske.
Din profil
Ud over at være uddannet socialrådgiver, lægger vi vægt på at du kan påtage dig rollen som myndighedsperson, med gode samarbejdsevner til både børn/ung, familier, anbringelsessted og samarbejdspartnere.
Du vil indgå i et team bestående af 5 rådgivere, 2 anbringelseskonsulenter, 1 netværksmedarbejder og en fagligkoordinator. Teamet har over det seneste år været igennem en faglig udvikling, hvor vi fortsat er i gang med at sikre både høj faglighed og gode rammer for at kunne udøve dette.
Derudover ønsker vi at du;
Om jobbet
Din nye arbejdsplads
Billund Kommune er en arbejdsplads med højt til loftet og med en værdibaseret personalepolitik.
I Billund arbejder vi efter de grundlæggende værdier, hvor vi har løsningssind, lykkes ved fælles hjælp, gør os umage og har playful working som en superkraft.
Organisatorisk er Anbringelsesteamet placeret i Familieafdelingen, som er en del af Unge og Familieområdet i Billund kommune.
Anbringelsesteamets målgruppe er børn 0 -18 (23 år), der er omfattet af indsatser og foranstaltninger efter Barnets Lov.
Fælles for alle medarbejdere er, at vi har en anerkendende tilgang. Vi har fokus den gode anbringelse og hjemgivelse at målrette indsatser så børn og unge med den rette indsats sikres i deres udvikling til skabende verdensborgere.
Geografisk ligger Familieafdelingen på Billund Rådhus i Grindsted. Jorden Rundt 1 A, 7200 Grindsted. Vi sidder samlet i et åbent kontormiljø.
Billund Kommune har røgfri arbejdstid.
Løn og ansættelsesforhold: Ansættelsen sker i henhold til KL’s overenskomster med en række faglige organisationer om løn og ansættelsesvilkår. Lønnen forhandles efter gældende overenskomst med Dansk Socialrådgiverforening.
Ansættelsen er i udgangspunktet med tiltrædelse den 15. jauar 2027, eller efter aftale.
Ansættelsen er på 37 timer
Ansøgningsfrist den 1.november 2026
Samtaler forventes at afholdes den 6. november 2027
Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til fagligkoordinator Jane Nielsen på tlf. 30464951 eller leder af Familieafdelingen Lotte Jensen på tlf. 24462948.
VIL DU MED PÅ HOLDET I BILLUND KOMMUNE?
Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første Børnevenlige By og Kommune. Det har de bl.a., fordi vi tror på vigtigheden i at forme fremtiden sammen med de børn og unge, der skal leve i den.
Samtidig har vi en legende tilgang til arbejde. Vi ønsker nemlig, at arbejdsdagen er fyldt med begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering. Tilsammen udgør det legens karakteristika, som har inspireret os til at praktisere det, vi kalder Playful Working.
Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden i øjenhøjde og skaber løsninger sammen.
Hvis du overvejer at søge job i Billund Kommune, går du måske også med tanker om at flytte hertil? På vores hjemmeside kan du læse mere om dine muligheder som tilflytter til kommunen.