Kære social- og sundhedsassistent!
Kan du lide at have ansvar? Motiveres du af at buge dine kompetencer? Elsker du at dele din faglighed med dine kolleger? Så har du nu chancen for at blive en del af et velfungerende plejehjem, hvor fagligheden er i fokus, og hvor dine kompetencer vil blive brugt.
Om jobbet
Vi søger en social- og sundhedsassistent i aftenvagt på vores dejlige plejehjem Tycho Brahes Vej 2 i Haslev.
Stillingen er som udgangspunkt på 28 timer/uge med mulighed for flere timer, hvis du ønsker det.
Du møder fortrinsvis 15-23, men der vil være dage, hvor din vagt er 14.30-22.30, da vi prioriterer overlapning mellem dag- og aftenvagterne.
Du bliver en del af en personalegruppe, der primært består af social- og sundhedshjælpere, så du vil på de fleste af dine vagter være den eneste social- og sundhedsassistent, der er på arbejde. Du får ansvar for de elementære sygeplejeopgaver, og har på hele din vagt mulighed for at tilkalde den udekørende sygeplejerske. Du vil løbende blive kompetenceudviklet i nye opgaver.
Udover dine opgaver som social- og sundhedsassistent, varetager du personlige og praktiske opgaver på lige fod med dine kolleger.
Om os
Der bor 40 beboere på vores plejehjem, og aldersfordelingen er stor. Derfor er der også variation i opgaveløsningen.
Vi er meget bevidste om vores værdier og vores kultur. Ordentlighed og gensidig tillid er nøgleord, og den faglige og menneskelige omsorg skinner igennem hele døgnet. Vores plejehjem skal være et rart sted at være; både for beboere, pårørende og personale.
Hvem er du
Du skal have faglig forståelse for de sygdomme, der kan følge med alderdommen; heriblandt demenssygdomme.
Der er en del dokumentation i vores omsorgssystem, Cura, så du må ikke være bange for den skriftlige del af dit arbejde.
Det er vigtigt, at du er fagligt dygtig, og at du er handlekraftig og selvstændig. Vi arbejder meget tillidsbaseret, så vi forventer, at du tør tage ansvar.
Til gengæld står vi bag dig og støtter op om dit fag og dine opgaver.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et plejehjem og en arbejdsplads, hvor vi løbende arbejder på at udvikle os, såvel fagligt som kulturelt.
Vi har et godt ry, og beboere og pårørende er glade for stedet.
Du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer, og du er en vigtig brik på vores plejehjem.
Tiltrædelse
Stillingen er til besættelse 1. januar eller 1. februar 2026
Ansøgningsfrist
Fristen for ansøgning er torsdag den 11. december 2025
Samtaler
Vi holder samtaler onsdag den 17. december 2025.
Vil du vide mere om jobbet
Kontakt plejehjemsleder Anna Pind på telefon 56 20 46 02 for yderligere oplysninger.
Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside: www.faxekommune.dk
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Løn efter kvalifikationer.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!