Børnehuset Møllen søger en pædagogisk koordinator, der vil være med til at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for alle børn?
Brænder du for pædagogisk kvalitet, stærke fællesskaber og faglig udvikling? Har du lyst til at styrke den pædagogiske praksis – samtidig med, at du er en aktiv del af hverdagen med børnene?
Så er du måske vores nye pædagogiske koordinator.
Hvem er vi?
Vi er et hus der ved, at velfungerende samspil og relationer er afgørende for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Børn kan kun udvikle sig og trives, hvis de er trygge og bliver set. Derfor prioriterer vi den tætte, trygge og nærværende kontakt mellem barn og voksen.
- Børnehuset Møllen ligger på et naturskønt område med det dejligste udeområde
- Børnehuset Møllen er en integreret institution med op til 56 vuggestuebørn fordelt på 4 grupper og 111 børnehavebørn fordelt på 5 grupper
- Vuggestuen og børnehaven ligger i hver sin afdeling.
- Vi er et dagtilbud med engagerede forældre, der sætter pris på et godt og tæt samarbejde
- Et dagtilbud med stor mulighed for medansvar og inddragelse i de beslutninger, der træffes
- Vi har tæt samarbejde mellem afdelingerne og en solid brobygning fra vuggestue til børnehave samt fra børnehave til skole
- Vi har fokus på det, der giver mening, og vægter faglig udvikling og sparring højt
- Vi arbejder med en åben og ligeværdig dialog på alle niveauer, hvor vi tør være modige, begå fejl og tage ansvar
Vores pædagogiske fundament
Vi arbejder aldersintegreret i både vuggestuen og børnehaven og tager afsæt i NEST-principperne.
Vi tror på, at tydelige læringsmiljøer, stærke relationer og faglig refleksion skaber de bedste deltagelsesmuligheder for alle børn. Derfor udvikler vi løbende vores praksis – sammen.
Din rolle
Som pædagogisk koordinator bliver du en central faglig sparringspartner og bindeled mellem vores pædagogiske ambitioner og den daglige praksis.
Du arbejder tæt sammen med dagtilbudslederen, men har ikke personaleansvar. Stillingen kombinerer faglig koordinering med børnetimer i vuggestuen, så du bevarer den tætte kontakt til praksis.
Du kommer blandt andet til at:
- Være faglig sparringspartner for medarbejderne
- Understøtte udviklingen af den pædagogiske kvalitet
- Facilitere faglige refleksioner og læring
- Bidrage til implementering og videreudvikling af NEST
- Koordinere pædagogiske indsatser i tæt samarbejde med dagtilbudslederen
- Udarbejde og koordinere vagtplaner
- Deltage i forældresamtaler og bidrage til et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde
- Være med til at skabe en god og åben dialog med forældrene om børnenes trivsel, udvikling og hverdag
- Skabe sammenhæng mellem vores fælles ambitioner og den daglige praksis
- Være en synlig og nærværende ressource for børn, medarbejdere og forældre.
Hvem er du?
Du er uddannet pædagog med et stærkt fagligt fundament og lyst til at udvikle både mennesker og pædagogik.
Vi forestiller os, at du:
- Kan inspirere og skabe følgeskab gennem din faglighed
- Er nysgerrig, reflekterende og udviklingsorienteret
- Kommunikerer tydeligt og anerkendende
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket
- Trives med både koordinering og arbejdet tæt på børnene.
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig stilling med stor mulighed for at præge den pædagogiske udvikling
- Et tæt samarbejde med dagtilbudslederen
- En kombination af faglig koordinering og pædagogisk praksis
- Ansvar for koordinering af vagtplaner
- Børnetimer i vuggestuen
- En arbejdsplads med høje ambitioner, stærke fællesskaber og fokus på udvikling og arbejdsglæde.
Har vi vakt din nysgerrighed?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger eller ønsker at besøge Møllen, er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Bolette Bøttger på boma@faxekommune.dk eller mobil 20 54 37 79.
Ansættelse og aflønning efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 9. oktober 2026
Samtaler: 21. oktober 2026
Børne- og straffeattest indhentes inden ansættelse.