Aftenpersonale til Nældebjerg plejecenter
Social- og sundhedsassistent som har lyst til at arbejde med demens.

Engageret social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt

– med lyst til at arbejde dedikeret og personcentreret med demens

Velkommen til Nældebohuset – et hjem med liv, varme og faglighed

Hos os bor mennesker i alderen 68–95 år i både demensboliger og almindelige plejeboliger. Mange lever med demens i middel til svær grad, og derfor har vi brug for dig, der møder mennesker med både høj faglighed og et smil om hjertet.

Vi søger dig, der vil være med til at skabe en hverdag, hvor beboerne fortsat føler sig som herre over eget liv. Du brænder for demensområdet, og du trives på en arbejdsplads, hvor ingen dage er ens, og hvor relationer er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør.

I Sundhed & Pleje arbejder vi efter missionen:
”Sammen skaber vi en hverdag, hvor borgerne tager ansvar og deltager aktivt for at opnå det bedste liv. Sundhed & Pleje bidrager effektivt med faglighed af høj kvalitet for at understøtte udvikling og sammenhæng.”


Stillingen

Vi søger 2 social- og sundhedsassistenter til faste aftenvagter, 28 timer ugentligt, med weekendvagt hver 2. weekend.

Din arbejdsdag bliver varieret og spænder fra grundlæggende pleje til komplekse sundheds- og sygeplejeopgaver. Du vil samarbejde tæt med et tværfagligt team af SSA’er, SSH’er, sygeplejersker, ernæringsassistenter, terapeuter og praktiserende læger om planlægning og koordinering af beboernes behandlingsforløb.

Vi arbejder ud fra personcentreret omsorg og Tom Kitwoods værdigrundlag, hvor relationen og mennesket foran os altid er det vigtigste.


Vi lægger vægt på

  • Tydelig og målrettet dokumentation
  • Nysgerrighed og faglig udvikling
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med frihed under ansvar
  • Et trygt og levende arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden – uanset titel
  • At skabe en hverdag med oplevelser, muligheder og nærvær

Om dig

Vi søger en SSA, der:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Tager initiativ og har lyst til at udvikle vores opgaveløsning
  • Er psykisk robust og trives i et miljø med mangeartede situationer
  • Har en positiv tilgang og bidrager aktivt til et godt samarbejde
  • Bevarer overblikket i en til tider travl dag
  • Har stærke faglige kompetencer og kan udarbejde digital dokumentation og pædagogiske handleplaner
  • Arbejder målrettet efter gældende procedurer og retningslinjer

Vi tilbyder dig

  • Et leve-bo miljø med 12–13 beboere pr. afdeling
  • En hverdag, der aldrig er kedelig og altid meningsfuld
  • Mulighed for at udvikle dine demensfaglige kompetencer
  • Fagligt stærke og engagerede kollegaer
  • Nærværende og tillidsfuld ledelse
  • Et hus, hvor vi værdsætter både faglighed, humor og fællesskab

Praktisk info

Vi er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel og arbejder kontinuerligt med systematisk læring og kvalitetsudvikling.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og der indhentes straffeattest.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Heidi Nielsen på 23 38 67 69. Du kan finde mere information om Greve kommune på www.greve.dk

Ansægningsfrist den 15.12.2025

 



Greve Kommune ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at vores medarbejdere kommer med forskellig baggrund, personlighed og kompetencer.

Greve Kommunes vision ”Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskaber” understreger vores fokus på at skabe helheder og indgå i fællesskaber.  

Lige nu er vi ca. 2580 ansatte, som skaber rammerne for at Greve Kommune er et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed. 

Apply

Application due
15-12-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
28 timer

Category
Social- og sundhedsassistent

Position type
Sundhed og Pleje

Workplace


Attachments






















Follow us


Share/Print


Contact