Studentermedhjælper til Greve Bibliotek
Er du studerende på litteraturvidenskab, informationsvidenskab eller en anden biblioteksrelevant linje? Trives du med at møde andre mennesker og kan du lide at formidle din viden og hjælpe andre? Har du lyst til at prøve kræfter med at anvende din viden i praksis? Så er det måske dig, vi har brug for

Om jobbet:

På Greve Bibliotek søger vi 1 studentermedhjælper. Som studentermedhjælper hos os har du vagter i udlånet og formidler alle former for litteratur til forskellige målgrupper med udgangspunkt i borgerens interesser og forudsætninger. Du kommer til at hjælpe med afvikling af arrangementer om aftenen og i weekenderne. Du vil få til opgave at hjælpe og vejlede vores borgere med alt fra udlån og aflevering til it-spørgsmål og kopiering. Du indgår desuden i den daglige logistik med at få materialerne på plads. Som studerende er du altid på vagt med mindst en fra det faste personale.

Vi giver dig en grundig introduktion til opgaverne og vores systemer.

Dine timer vil ligge om eftermiddagen og om lørdagen, samt i ferieperioder.

 

Om dig:

Du læser på bachelordelen af din uddannelse i for eksempel Informationsstudier, litteraturvidenskab, dansk, historie eller lignende

Du har mod på den mundtlige formidling af både fag- og skønlitteratur

Du trives i at møde mennesker i alle aldre

Du er imødekommende og sætter en ære i at yde en god service

Du er ansvarsbevidst og mødestabil

Du kan let sætte dig ind i nye it-systemer

 

Om os:

Greve Bibliotek består af et hovedbibliotek i Portalen lige ved Hundige station og et lokalbibliotek i Tune. Dine timer vil være på hovedbiblioteket.

Du vil få en bred palet af dygtige kollegaer og arbejdsopgaver i dagligdagen. Vi hjælper, hvor der er behov, og vi sætter ambitionerne højt for at skabe det bedst mulige bibliotek for borgerne.
Vi har modet til at fejle, fagligheden til at lære og bevarer humoren, også når det spidser til.
Greve Bibliotek har et væld af forskellige samarbejdspartnere, og vi arbejder især tæt sammen med skoler, daginstitutioner og øvrige kulturinstitutioner i kommunen.
Biblioteket er organiseret i tre teams: Børn, Formidling og Voksen. Læs mere på bibliotekets hjemmeside, hvor du også kan orientere dig i Greve Kommunes Kultur- og fritidspolitik.
Organisationen | Greve Bibliotek
 

Løn og ansættelsesvilkår:

Du bliver ansat som tilkaldevikar i henhold til timelønsbestemmelserne i Overenskomst indgået mellem Kommunernes Landsforening og HK

Dine timer planlægges i samarbejde med vores sekretariat. Du har ikke et fast ugentligt eller månedligt timetal.

 

Er det dig?

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via Greve Kommunes rekrutteringssystem



”Greve Kommune ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at vores medarbejdere kommer med forskellig baggrund, personlighed og kompetencer.

Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, kønsidentitet, religion, etnisk og politisk tilhørsforhold eller handicap mv.”

Greve Kommunes vision ”Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskaber” understreger vores fokus på at skabe helheder og sammen skabe rammerne for at Greve Kommune er et attraktivt sted at arbejde, leve og drive virksomhed.  

 

Apply

Application due
02-10-2026

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
Variabel

Category
Studentermedhjælper

Position type
Øvrige stillinger

Workplace


Attachments






















Follow us


Share/Print


Contact

Marianne Larsen 
Bibliotekar
43958044
Denise Normann Andersen 
Litteraturformidler
43958022