Forestil dig, at du hjælper Gerda i gang om morgenen og sikrer, at hun får den rette pleje og behandling. Du håndterer medicin og arbejder systematisk med observationer og faglige vurderinger, så du kan reagere på ændringer i hendes tilstand. Gerda føler sig tryg, fordi du kombinerer omsorg med høj faglighed og tager ansvar for at koordinere indsatsen omkring hende med dit team og andre samarbejdspartnere.
Bliv klogere på uddannelsernes opbygning, karrieremuligheder og livet som SOSU-elev i Hvidovre her - LÆS OM UDDANNELSEN
Social- og sundhedsassistent: 2 år, 9 måneder og 3 uger
EUX (Kombination af gymnasial uddannelse og uddannelse til SSA): 4 år og 7 måneder inkl. grundforløb
SOSU‑assistentelever (hovedforløb, november 2026 og januar 2027)
Elever til Grundforløb 2 (med start i november og hovedforløb i april 27
EUX Velfærd (GF2 start august 2027)
En del af uddannelsen foregår i hjemmeplejen. Derfor skal du have adgang til et transportmiddel, så du nemt kan komme rundt i kommunen.
Du bliver ansat af Uddannelsesgruppen, som planlægger og følger dit forløb fra ansættelse til fordeling af dine oplæringssteder.
Du kan først sende din ansøgning, når du er i kontakt med SOSU H om optagelse på GF2. Hvis du ikke har søgt om optagelse på SOSU H endnu, kan du søge på www.optagelse.dk.
Over 25 år: voksenelevløn, både under grundforløb 2 og hovedforløb
Under 25 år: elevløn, både under grundforløb 2 og hovedforløb
37 timer om ugen, primært dagvagter – men aften, nat og weekend kan forekomme
Motiveret ansøgning og CV
Hvis haves: Uddannelsesplan + optagelsesbrev eller GF2‑bevis
Afgangsbevis fra folkeskole/gymnasial uddannelse eller SOSU‑hjælperbevis (hvis du læser videre)
Der er ansøgningsfrist den 7. august. Invitation til samtaler vil ske via e-mail til dig, såfremt vi ønsker at se dig til en samtale. Har du spørgsmål eller har du problemer med at søge, så tøv endelig ikke med at kontakte Uddannelsesgruppen. Du kan ringe til os på tlf. 7766 2650 fra kl. 8-15 fra mandag-torsdag og 8-13 om fredagen.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke. Engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye idéer og god service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.