Logo
Timelønnede og afløsere til Distrikt Nord i Hjemmeplejen

Er du studerende inden for sundhedsområdet – eller ønsker du et meningsfuldt studiejob, hvor du gør en forskel for andre mennesker?

Hos Hvidovre Hjemme- og Sygepleje, Distrikt Nord, søger vi timelønnede og afløsere, som har lyst til at blive en del af et engageret og fagligt stærkt team.

Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde, faglighed og omsorg går hånd i hånd. Vi arbejder tværfagligt i faste teams og har borgeren i centrum. Vores arbejde tager udgangspunkt i den nye ældrelov, hvor vi har fokus på at understøtte borgernes selvbestemmelse, livskvalitet og ressourcer.

Vi tilbyder:

  • Fleksible vagter, der kan tilpasses dit studie. F.eks. faste weekendvagter.
  • Grundig introduktion og oplæring.
  • Et godt kollegialt fællesskab med hjælpsomme og engagerede kolleger.
  • Mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.
  • Et job, hvor du hver dag gør en positiv forskel for borgerne.

Vi søger dig, som:

  • Er studerende – gerne inden for sundhedsområdet, men det er ikke et krav.
  • Har lyst til at arbejde med mennesker og bidrage med omsorg og nærvær.
  • Kan arbejde selvstændigt og træffe fornuftige beslutninger i hverdagen.
  • Er ansvarsbevidst, mødestabil og fleksibel.
  • Trives i et tæt samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper.
  • Har et naturligt omsorgsgen og møder borgerne med respekt og empati.

Om jobbet

Som timelønnet eller afløser bliver du en vigtig del af vores hverdag. Du vil indgå i pleje- og omsorgsopgaver hos borgerne og arbejde tæt sammen med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere.

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du ved, hvornår du skal sparre med dine kolleger. Hos os står du aldrig alene – vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Har du lyst til et studiejob, hvor du får værdifuld erfaring, udvikler dine kompetencer og bliver en del af et stærkt fællesskab? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgning

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst

Ansøgningsfrist: fredag den 28. august 2026

Ved spørgsmål kontakt teamleder Hazel tlf. 41850314 eller teamleder Lise tlf. 41850257

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.

I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke. Engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye idéer og god service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.

Application due
28-08-2026

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Sundhed

Workplace


Contact
Lise Granild 
Distriktsleder
contacticon 41950298
Hazel Taurus 
Distriktsleder
contacticon 41850001
 
contacticon
 
contacticon
Share
Follow us