Motiveres du af at arbejde for udviklingen af gode byer, der giver plads til mennesker? Er du god til skabe fremdrift og til at finde løsninger og får du energi af at samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder, så skal du søge stillingen, som programmedarbejder i Hvidovre Kommune.
Med vedtagelsen af idrætsvisionen i 2024 besluttede Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune et ambitiøst byudviklingsprojekt for fremtidens idræts- og foreningsliv. Projektet omfatter blandt andet udvikling af Hvidovre Stadion til et superligastadion, etablering af nyt udendørs atletikstadion og idrætshal, udvikling af grønne byrum og forbindelser og nye muligheder for foreningslivet.
Den overordnede vision Vi bevæger Hvidovre er: “...at skabe en sammenhængende og integreret byudvikling i Hvidovre, hvor idræts- og foreningslivet spiller en central rolle i at styrke byens identitet og fællesskab” (Idrætsvisionen Vi bevæger Hvidovre, s. 4: Idrætsvisionen - vi bevæger Hvidovre | Hvidovre Kommune.
Arbejdet med visionen går nu ind i en ny fase, hvor vi har brug for flere kræfter. Hvidovre Kommune søger derfor en selvstændig, rutineret programmedarbejder, der har styr på projektlederens værktøjer, motiveres af tværfagligt samarbejde og trives med at være med til at finde løsninger på komplekse problemstillinger. Der er i første omgang tale om en treårige projektansættelse.
Som programmedarbejder får du:
Det er ikke et krav, at du har erfaring fra den kommunale verden, men det er vigtigt, at du har erfaring med projektledelse, kender projektlederens værktøjskasse og har vilje til at bidrage og lære.
Vi har brug for dig, der:
Du er grundig og struktureret, og holder af at arbejde systematisk og er god til at balancere resultater her og nu med en langsigtet tænkning. Samtidig med at du også kan se værdien i at bidrage til mere rutineprægede opgaver og får dem løst. Det er vigtigt, at du er tålmodig og vedholdende, og kan lide at lære fra dig. Du vil få brug for dine evner til at skabe relationer og for din nysgerrighed over for andre perspektiver end dit eget.
Arbejdet med Idrætsvisionen Vi bevæger Hvidovre er organiseret som et program, og du bliver ansat i programmet med faglig reference til programlederen. Din personaleleder er Centerchef i Center for Digitalisering, Erhverv og Kommunikation, og du bliver derfor ansat i Center for Digitalisering, Erhverv og Kommunikation i kommunens Projektkontor, hvor der udover dig er to programledere, en tværgående porteføljemanager og en studentermedhjælper.
Du kommer i det daglige til at sidde tæt på kolleger, der arbejder med projektledelse, kommunikation, tværgående udvikling og fundraising. Stemningen er engageret, uhøjtidelig og travl og trivslen er høj. Fleksibilitet er vigtigt for os og den går begge veje. I afdelingen har vi mange samarbejdsrelation ud i resten af organisationen og stor viden om, hvad der foregår – og vi deler det gerne og naturligt med hinanden.
Løn- og ansættelsesvilkår følger af gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation med tillæg efter kvalifikationer.
Stillingen er en treårig projektansættelse på 37 timer om ugen.
Sidste frist for indsendelse af ansøgning er mandag d. 7. september 2026 kl. 23:59.
Der er planlagt 1. samtale d. 15. september 2026 og 2. samtale den 17. eller 18. september 2026 med henblik på ansættelse den 1. november 2026.
For yderligere informationer om stillingen kan du kontakte: Programleder Sidsel Kvist Jensen sidje@hvidovre.dk eller 6190 3521 Centerchef for Center for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv Hanne Fjorbak Rasmussen, har@hvidovre.dk eller 3639 3012 / 5158 7814
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke. Engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye idéer og god service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.