Så er det måske dig, vi søger til en fast pædagogstilling på Bofællesskabet Holmelunden i Hvidovre Kommune.
Hos os bliver du en del af et engageret fagligt fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for 27 voksne beboere med varige kognitive og/eller fysiske funktionsnedsættelser i alderen 18 - 60. Vi tror på, at et godt hverdagsliv skabes gennem nærvær, relationer, samarbejde og en stærk pædagogisk indsats.
Holmelunden har gennem de seneste år været i en spændende udviklingsproces. Vi har organiseret os i to teams, og vi arbejder fortsat med at udvikle vores kultur, samarbejde og faglighed.
Derfor søger vi en pædagog, der har lyst til at sætte sit præg på arbejdspladsen, bidrage med idéer og være med til at forme fremtidens Holmelunden.
Beboerne har meget forskellige ressourcer og støttebehov. De fleste er i dagtilbud eller beskæftigelse i dagtimerne og enkelte afholder hjemmedag hvor der arbejdes med bl.a delmål, mens aftenerne byder på fællesskab, madlavning og hyggelige stunder i vores to fælleskøkkener.
Vi lægger stor vægt på, at Holmelunden først og fremmest er beboernes hjem. Derfor arbejder vi hver dag for at skabe en tryg, rolig og meningsfuld hverdag, hvor den enkelte har størst mulig indflydelse på eget liv, ønsker og drømme samt mulighed for at udvikle sig i eget tempo.
Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i neuropædagogik, og du vil få grundig introduktion og undervisning i metoden.Vi arbejder med dokumentation i Cura, hvor vi bl.a. arbejder med indsatsmål og delmål.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Arbejdstiden omfatter dag- og aftenvagter, arbejde hver 3. weekend samt helligdage. Derudover deltager personalet på den årlige beboerferie (5 dage).
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Faglig koordinator Lena Paulli på 2540 5180 eller gpy@hvidovre.dk.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 28. august 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke. Engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye idéer og god service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.