Logo
Vikarer til Bofællesskabet Lille Friheden/Holmelunden

Timelønnede vikarer søges til Voksen Handicap i Hvidovre

Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser?

Er du omsorgsfuld, nærværende og fleksibel – og har du lyst til at blive en del af en meningsfuld hverdag, hvor relationer, tryghed og udvikling er i centrum?

Så er det måske dig, vi søger som timelønnet ufaglært tilkaldevikar.

Hvem er vi?

Voksen Handicap i Hvidovre består af tre bofællesskaber og en klub for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser. Vi er omkring 35 fastansatte medarbejdere, hvoraf størstedelen er pædagogisk uddannede.

Vi arbejder for, at den enkelte beboer oplever størst mulig indflydelse på eget liv og samtidig har mulighed for at udvikle sig i trygge, stabile og forudsigelige rammer.

Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i tre centrale tilgange:

  • Rehabiliterende tilgang
  • Anerkendende tilgang
  • Neuropædagogisk tilgang

Vi møder den enkelte beboer med respekt og anerkendelse, og vi lægger stor vægt på relationen, det gode samspil og den enkeltes ressourcer og ønsker.

Vi søger timelønnede vikarer

Vi søger engagerede, omsorgsfulde og ansvarsbevidste vikarer, som har lyst til at blive en del af vores hverdag og være med til at skabe tryghed, nærvær og gode oplevelser for vores beboere.

Som timelønnet vikar skal du være indstillet på at arbejde dag, aften og eventuelt nat i hverdage og weekender.

Det vigtigste for os er, at du møder mennesker med respekt, tålmodighed og nærvær, og at du har lyst til at gøre en positiv forskel i andre menneskers hverdag.

Bofællesskabet Holmelunden

I Holmelunden bor 27 borgere med kognitive udfordringer, som har behov for guidning, støtte og nærvær i hverdagen – særligt i dag- og aftentimerne.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Samvær og aktiviteter sammen med beboerne
  • Guidning og støtte i dagligdagen
  • Hjælp til tandbørstning og lettere personlig pleje
  • Praktiske opgaver som madlavning, indkøb og rengøring
  • At bidrage til en tryg, struktureret og meningsfuld hverdag

Bofællesskabet Lille Friheden

I Lille Friheden bor der 10 borgere med kognitive udfordringer, som har behov for guidning, støtte og nærvær i hverdagen - særligt i dag og aftentimerne. 

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Samvær og aktiviteter sammen med beboerne
  • Guidning og støtte i dagligdagen
  • Hjælp til tandbørstning
  • Praktiske opgaver som madlavning, indkøb og rengøring
  • At bidrage til en tryg og meningsfuld hverdag

Bofællesskabet Hvidovregade

I Hvidovregade bor 4 borgere med et omfattende støttebehov. Her har beboerne brug for tæt støtte og hjælp til en stor del af dagligdagens gøremål, herunder personlig hygiejne.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Nærvær, samvær og aktiviteter med beboerne
  • Omfattende støtte til personlig hygiejne og daglig pleje
  • Guidning og støtte i forbindelse med daglige rutiner
  • Praktiske opgaver som indkøb og rengøring
  • At skabe tryghed, struktur og kontinuitet i beboernes hverdag

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er omsorgsfuld, nærværende og ansvarsbevidst
  • Møder den enkelte beboer med respekt for deres ønsker, behov og personlige grænser
  • Kan bevare roen og overblikket – også når situationer ændrer sig
  • Er fleksibel og kan arbejde dag, aften og eventuelt nat samt på hverdage og i weekender
  • Har lyst til at arbejde med mennesker og gøre en forskel
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå positivt i et team
  • Har mod på at lære nyt og tage ansvar for dine opgaver
  • Er loyal over for trufne beslutninger
  • Er mødestabil og møder til tiden

Erfaring fra det pædagogiske eller socialfaglige område er en fordel, men ikke et krav.

Det vigtigste for os er din tilgang til mennesker, din motivation og din lyst til at være med til at skabe en god og meningsfuld hverdag for vores beboere.

Vi tilbyder

Som timelønnet vikar bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og omsorg er i centrum.

Vi kan ikke tilbyde et fast antal timer, men til gengæld får du mulighed for at:

  • Opbygge værdifuld erfaring inden for det socialpædagogiske område
  • Udvikle dine faglige og personlige kompetencer
  • Blive en vigtig del af hverdagen for vores borgere
  • Indgå i et arbejdsfællesskab med engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • Få grundig oplæring, inden du får dine første vagter

Har du lyst til at gøre en forskel?

Hvis du har lyst til at være med til at skabe trygge, meningsfulde og gode hverdage for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser, glæder vi os til at høre fra dig.

Vi søger dig, der har lyst til at gøre en forskel – og som har lyst til at blive en del af vores arbejdsfællesskab.

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke. Engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye idéer og god service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.

Application due
29-09-2026

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Pædagogik

Workplace


Contact
Lena Bisgaard Svendsen 
Faglig koordinator
contacticon 51587832
Lena Charlotte Paulli 
Faglig koordinator
contacticon 25405180
 
contacticon
 
contacticon
Share
Follow us