Vi søger en engageret og fagligt dygtig SOSU-hjælper til vores nattevagt på en fast 7/7-ordning, hvor du arbejder i lige uger.
Som nattevagt bliver du en vigtig del af et lille og stærkt team, hvor du arbejder tæt sammen med en SSH-kollega og en sygeplejerske. Sammen dækker I hele kommunen, og derfor er det vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt, tage ansvar og samtidig være en god teamplayer.
Vi arbejder med udgangspunkt i ældreloven og har fokus på en værdig, helhedsorienteret og personcentreret indsats, hvor borgerens liv, ønsker og selvbestemmelse er i centrum.
Et team, hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og en åben dialog. Selvom vi arbejder selvstændigt om natten, står vi aldrig alene. Vi har et tæt samarbejde med hinanden og bruger vores forskellige fagligheder til at sikre den bedst mulige indsats for borgerne.
Du vil køre rundt i hele kommunen, og arbejdsdagen kan derfor være meget varieret. Du skal kunne bevare overblikket, prioritere dine opgaver og møde borgerne med ro, respekt og nærvær – også når natten byder på uforudsete situationer.
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Ved spørgsmål kontakt teamleder Hazel tlf. 4185 0314 eller Lise tlf. 4185 0257
Ansøgningsfrist mandag den 9. oktober 2026.
Samtaler afholdes i uge 42 og 43
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke. Engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye idéer og god service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.