Har du lyst til at gøre en forskel for borgerne – og samtidig være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, samarbejder på tværs og gerne griner sammen i løbet af dagen?
Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Vi arbejder efter den nye ældrelov, hvor helhedspleje, kontinuitet og sammenhæng i borgernes forløb er i centrum.
Hos os er du en vigtig del af det tværfaglige team omkring borgeren. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og har et fælles ansvar for, at borgeren oplever kvalitet, tryghed og sammenhæng i hverdagen.
Som social- og sundhedsassistent får du mulighed for at bruge hele din faglighed og være med til at skabe gode løsninger sammen med både borgere, kolleger og samarbejdspartnere.
Vi er stolte af vores fag og tror på, at høj kvalitet skabes gennem faglighed, nysgerrighed og godt samarbejde.
Hos os lægger vi vægt på:
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglighed, ansvar og personlighed.
Vi ved, at hverdagen i hjemmeplejen kan være travl og uforudsigelig. Derfor er det vigtigt for os, at vi står sammen, hjælper hinanden og har en kultur, hvor det er naturligt at spørge om hjælp og dele sin viden.
Vi prioriterer vores social- og sundhedsassistenter højt og ser dig som en vigtig fagperson i det samlede borgerforløb.
Og så mener vi, at en god arbejdsdag også må indeholde et grin eller to. Vi tager vores arbejde alvorligt – men ikke nødvendigvis os selv hele tiden.
Stillingen er på 37 timer om ugen og er en dagvagtsstilling.
Hvis du kan se dig selv som en del af et fagligt stærkt team, hvor vi arbejder sammen om borgeren, har fokus på kvalitet og samtidig har plads til humor i hverdagen, så glæder vi os til at høre fra dig.
Ved spørgsmål kontakt teamleder Hazel tlf. 4185 0314 eller Lise tlf. 4185 0257
Ansøgningsfrist fredag den 9. oktober 2026.
Samtaler afholdes i uge 42 og 43
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Lov.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke. Engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye idéer og god service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.