Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter søges til dag- og aftenvagt på Svendebjerghave i Hvidovre
Har du lyst til en hverdag, hvor din faglighed bliver udfordret, hvor du arbejder tæt sammen med andre faggrupper, og hvor du kan se, at din indsats gør en forskel for den enkelte borger?
Så er det måske dig, vi leder efter.
På Svendebjerghave Midlertidig Døgnrehabilitering arbejder vi med borgere, som i en periode har brug for et tæt sundhedsfagligt og rehabiliterende tilbud. Borgerne kommer både fra hospitalet og hjemmefra og har forskellige behov – fra rehabilitering og aflastning til vurderingsforløb og palliative ophold.
Vi har borgere med både subakutte, kroniske og komplekse medicinske problemstillinger, og derfor er vores hverdag både fagligt spændende, varieret og til tider uforudsigelig.
Her er ikke to dage, der er ens
På Svendebjerghave får du mulighed for at bruge hele din faglighed.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
komplekse og varierede borgerforløb
observation, vurdering og opfølgning på borgernes tilstand
medicinhåndtering og andre sundhedsfaglige opgaver
rehabilitering og understøttelse af borgerens egne ressourcer
relationen til borgeren og de pårørende
koordinering og samarbejde omkring det enkelte borgerforløb.
Vi arbejder ud fra, at borgeren er en aktiv medspiller i sit eget forløb. Derfor tager vi udgangspunkt i borgerens ønsker, ressourcer, behov og mål.
Du bliver samtidig en del af et stærkt tværfagligt samarbejde med blandt andre fysioterapeuter og ergoterapeuter samt eksterne samarbejdspartnere.
Vi tror på, at vi bliver bedre sammen
Hos os er faglighed vigtigt – men det er fællesskabet også.
Vi er forskellige, og vi bruger vores forskellige kompetencer til at skabe de bedste forløb for borgerne. Vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og har plads til at spørge, når noget er svært.
Vi lægger også vægt på, at det skal være rart at gå på arbejde. Derfor arrangerer vi blandt andet fællesspisning og andre sociale aktiviteter, hvor der er mulighed for at mødes på tværs.
Vi leder efter dig, som...
har dansk autorisation som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
har lyst til at arbejde med borgere med komplekse, subakutte og kroniske problemstillinger
trives med en hverdag, hvor opgaverne kan ændre sig, og hvor ikke alle dage er ens
kan bevare overblikket og prioritere, når der er flere opgaver på én gang
arbejder selvstændigt, men samtidig ser værdien i teamet og det tværfaglige samarbejde
er nysgerrig og har lyst til at udvikle både din egen faglighed og vores fælles praksis
er fleksibel, positiv og bidrager til et godt kollegialt fællesskab.
Du behøver ikke kunne det hele fra start.
Vi sørger for en struktureret introduktion og onboarding, og vi har fokus på, at du får den faglige sparring og de kompetencer, du har brug for.
Hos os får du
mulighed for at bringe hele din faglighed i spil
en spændende og varieret hverdag med komplekse borgerforløb
tæt tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger
et struktureret onboardingprogram
fokus på kompetenceudvikling og faglig sparring
kolleger, der prioriterer arbejdsmiljø, trivsel og fællesskab
mulighed for at få indflydelse på udviklingen af vores praksis
arbejdsweekend hver 2. eller 3. weekend, afhængigt af stillingen.
Har du lyst til at møde os?
Hvis du kan se dig selv i stillingen og har lyst til at blive en del af et stærkt mono- og tværfagligt arbejdsfællesskab, vil vi meget gerne høre fra dig.
Er du nysgerrig på Svendebjerghave og vil du gerne vide mere, inden du søger? Så ring til os og få en uforpligtende snak – eller aftal en rundvisning. Det giver dig mulighed for at møde os, se afdelingen og få en fornemmelse af, hvordan det er at være en del af vores hverdag.
Du er meget velkommen til at kontakte os på:
Anna Palmen – afdelingsleder Tlf. 41 86 68 16
Anette Agger – afdelingsleder Tlf. 51 58 76 57
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsesstart: Snarest muligt.
Ansøgningsfrist: 12. oktober 2026
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen på Svendebjerghave.
Stillingen overgår til Region Østdanmark pr. 1. januar 2027 til Center for Borgernær Sundhed. Det betyder, at du bliver virksomhedsoverdraget med dine løn- og ansættelsesvilkår fra kommunen til Region Østdanmark, dog med undtagelse af, at du ved ansættelsen i regionen bliver ansat med blandede vagter. Tjenestestedet vil pr. 1. januar 2027 være Svendebjerghave i Hvidovre.
Evt. spørgsmål om ansættelsen i Region Østdanmark kan rettes til Charlotte Williams, centerledelsessekretær på 26860030
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke. Engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye idéer og god service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.