Så er her en unik mulighed for at blive leder på Strandmarkshave. Vores fælles vision er at skabe et hjem, hvor den enkelte borger oplever tryghed, værdighed og selvbestemmelse. Sammen understøtter vi borgerens muligheder for at mestre eget liv og leve det liv, der giver mening for den enkelte.
Vi har gennem flere år arbejdet målrettet med at udvikle en kultur, hvor borgerens selvbestemmelse, ressourcer og livskvalitet står i centrum. Implementeringen af Ældrereformen er derfor ikke begyndelsen på noget nyt, men et vigtigt næste skridt i den udviklingsrejse, vi allerede er i gang med.
Med fokus på helhedspleje, rehabilitering, systematisk triagering og stærke tværfaglige teams omsætter vi reformens ambitioner til praksis. Målet er at skabe et hjem og et samarbejde omkring borgeren, hvor faglig kvalitet, nærhed og medbestemmelse går hånd i hånd.
Fastholde og videreudvikle plejehjemmets stærke faglige fundament, samtidig med at du sikrer en effektiv og bæredygtig drift
Drive den strategiske udvikling, organisationsudvikling, implementering af reformer og den fortsatte udvikling af ledelsesfællesskabet
Balancere drift, udvikling og økonomistyring
Løfte det gode kvalitetsarbejde, der allerede er skabt inden for patientsikkerhed
Lede og udvikle afdelingsledergruppen og sætte retning for medarbejdere og afdelingsledere gennem tydelig og inddragende ledelse
Indgå i et tæt samarbejde med centerchefen, det politiske niveau og kommunens øvrige ledere
Derudover skal du sætte den strategiske retning og udvikling for plejehjemmet gennem ledelse af ledere. Du skal desuden fastholde den overordnede strategi og vision for plejehjemmet samt sikre, at lovgivningen og de målsætninger, der er fastsat i Hvidovre Strategien, efterleves i praksis. Du kan læse mere om Hvidovre Strategien her: Hvidovrestrategien
Vi er et hus med høj faglighed, hvor vi prioriterer løbende kompetenceudvikling og giver plads til relevante kurser, efteruddannelse og faglig sparring.
For at sikre en god start i rollen får du tilknyttet en mentor- og makkerordning. Derudover bliver du koblet sammen med en lederkollega fra et andet plejehjem til løbende sparring og vidensdeling.
Du får et tæt samarbejde med centerchefen Christel, om at skabe gode strategier for området. Christel er en inddragende chef, der er god til at sætte retning, er åben og ærlig og sætter pris på et godt grin, fælles faglig udvikling og at spille bold op af hinanden.
Du bliver desuden en del af Strategisk Lederforum, hvor der er et stort fokus på at samarbejde på tværs af både centre og kommunen. I Sundhed og Ældre arbejder vi sammen om borgerforløbene for at finde de bedste løsninger for borgerne.
Du bliver leder for 4 afdelingsledere og 1 køkkenleder, med en blanding af både nye og gamle kolleger. Vi er en fagligt stærk gruppe, der passer på hinanden og løfter i fællesskab.
Pia, afdelingsleder fortæller: ”Det bedste ved jobbet er, at vi er et hus, hvor alle hilser på hinanden og er enormt hjælpsomme og imødekomne. Alle ved, hvem hinanden er. Det gode ved jobbet er den venlighed og omsorg, vi viser hinanden”.
På Strandmarkshave tror vi på, at livet leves hele livet. Derfor er vi et levende hus med stærke traditioner, fællesskab, musik, aktiviteter og fokus på det, der giver mening for den enkelte beboer.
Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag, hvor værdighed, respekt og selvbestemmelse er fundamentet for alt, hvad vi gør.
Vi ligger i naturskønne og grønne omgivelser med en stor, indbydende have, som benyttes af beboere, daghjemsgæster og brugere af Værestedet. Vi er organiseret i tre plejeafdelinger med i alt 72 boliger samt en ventebolig. Derudover rummer plejehjemmet et daghjem med op til 35 daglige gæster samt et værested med op til 10 daglige gæster. Vi har vores eget køkken, der laver mad til beboere og de besøgende.
Vi er desuden organiseret med seks tværgående teams, og vi har et velfungerende borger- og pårørenderåd, og vægter et tæt samarbejde med de pårørende.
Du er velkommen til at læse mere om vores dejlige plejehjem her: Strandmarkshave
Du har stærke ledelsesmæssige kompetencer. Vi forestiller os, at du har en sundhedsfaglig baggrund, og er påbegyndt eller har gennemført en lederuddannelse. Det afgørende er dine samlede kvalifikationer i forhold til stillingens opgaver.
Du evner at skabe følgeskab og retning i en organisation med mange faggrupper
Du er stærk i relationer og samarbejde med beboere, pårørende og medarbejdere
Du er en synlig leder, som har fokus på, at viden og det talte ord understøttes af faglig dokumentation.
Du bidrager til at fastholde fokus på kvalitetsudviklingen af plejehjemmet og aktiviteters betydning for den enkelte borger.
Du kan omsætte politiske og strategiske mål til praksis
Du skal kunne trives i en organisation under forandring. Hvidovre Kommune er en innovativ kommune, og vi arbejder løbende med nye indsatser, implementeringer og forbedringsarbejde for at styrke vores opgaveløsning. Det bliver derfor også en stor del af dit arbejde at koordinere forskellige indsatser.
Er du den leder vi søger?
Ansøgningsfrist den 18. oktober 2026
Første samtale forventer vi afholdes den 26. oktober 2026 og anden samtale den 3. november 2026.
Der vil blive foretaget en personlighedstest mellem første og anden samtale.
Ansættelsesstart er den 1. januar 2027.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er 37 timer uden øvre arbejdstid.
Du er meget velkommen til at kontakte centerchef Christel Damgaard på tlf. 36393253 eller mail chri@hvidovre.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet reference(r), som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke. Engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye idéer og god service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.