Logo
Timelønnede til Hjemme- og Sygeplejen i distrikt Vest

Vil du være med til at gøre en forskel for ældre og sårbare borgere i Hvidovre Kommune?

I Hvidovre Hjemme- og Sygepleje, Distrikt Vest, søger vi timelønnede social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt ufaglærte med relevant erfaring til vores team.

Som timelønnet medarbejder får du mulighed for en fleksibel hverdag, hvor du selv kan byde ind på de vagter, der passer bedst til dig. Vi har primært brug for medarbejdere til dagvagter på hverdage og i weekender.

Du bliver en vigtig del af vores hverdag og får mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil. Vi arbejder med afsæt i den nye ældrelov og har fokus på helhedsorienteret pleje, høj kvalitet og respekt for borgernes selvbestemmelse.

Vi arbejder i faste teams, hvor vi sammen skaber de bedst mulige rammer for borgerne.

Vi lægger stor vægt på

  • Faglighed og høj kvalitet i opgaveløsningen
  • Borgernes ønsker, behov og selvbestemmelse
  • Kontinuitet og tryghed for borgerne
  • Et godt samarbejde og et positivt arbejdsmiljø

Vi søger dig, som

  • Arbejder fagligt og professionelt med borgeren i centrum
  • Har lyst til at tage ansvar og anvende din faglighed aktivt
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et team
  • Værdsætter samarbejde og tværfaglig sparring
  • Er mødestabil, fleksibel og engageret
  • Har blik for ændringer i borgernes tilstand og kan handle relevant på dine observationer
  • Bidrager positivt til fællesskabet og arbejdsmiljøet
  • Kendskab til Cura er en fordel, men ikke et krav, da vi sørger for den nødvendige oplæring.

Er du ufaglært, men har erfaring inden for området, hører vi også meget gerne fra dig.

Vi tilbyder

Stillingen er oplagt til dig, der ønsker at arbejde ved siden af studie, andet arbejde eller blot ønsker større fleksibilitet i hverdagen.

Vi søger både medarbejdere, der ønsker enkelte vagter, og medarbejdere, der har mulighed for at være mere fast tilknyttet. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at blive en del af vores arbejdsfællesskab.

Du får en grundig introduktion ved fast personale samt mulighed for at deltage i et fælles introduktionsforløb for timelønnede medarbejdere på tværs af distrikterne.

Er du ufaglært, vil du desuden modtage medicinundervisning ved vores faglige koordinator, inden du får ansvar for medicingivning.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Charlotte Lauridsen på 41850258

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, indhentes der, med dit samtykke, offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende straffeattest og reference.

 

I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke. Engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye idéer og god service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.

Application due
31-10-2026

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Pleje

Workplace


Contact
Charlotte Lauridsen 
contacticon 41850258
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Share
Follow us