Svendebjerghave er i udvikling, og vi søger sygeplejersker til dag- og aftenvagt, som har lyst til at tage fagligt ansvar, arbejde med komplekse sundhedsfaglige problemstillinger og bidrage til udviklingen af vores fælles kliniske praksis.
Fra 1. januar 2027 bliver en del af vores pladser en del af Region Østdanmark og Center for Borgernær Sundhed. Vi står derfor foran en spændende periode, hvor vi sammen skal forme den nye afdeling, udvikle vores arbejdsgange og videreføre det stærke faglige fællesskab, som allerede findes på Svendebjerghave.
På Svendebjerghave i Hvidovre arbejder vi med borgere, som i en periode har brug for et tæt sundhedsfagligt, plejemæssigt og rehabiliterende tilbud.
Vi modtager borgere med sub akutte, kroniske og komplekse medicinske problemstillinger, og derfor er hverdagen både fagligt spændende, varieret og til tider uforudsigelig.
Som sygeplejerske får du ansvar for selvstændige sygeplejefaglige opgaver, kliniske vurderinger og koordinering af borgerens forløb. Du bliver samtidig en vigtig del af et stærkt mono- og tværfagligt fællesskab.
Hos os er klinisk lederskab en naturlig del af sygeplejen. Det handler blandt andet om at skabe overblik, prioritere indsatser, koordinere borgerforløb og sikre kvalitet og sammenhæng i pleje og behandling.
Du skal kunne observere og vurdere ændringer i borgerens tilstand og træffe kliniske beslutninger på baggrund af din faglige viden, erfaring og systematiske observationer.
Vi arbejder samtidig med at styrke en evidensbaseret praksis, hvor den bedste tilgængelige viden kombineres med klinisk erfaring og borgerens ønsker, behov og ressourcer.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Vi arbejder ud fra, at borgeren er en aktiv medspiller i sit eget forløb. Derfor tager vi udgangspunkt i borgerens ønsker, ressourcer, behov og mål.
Vi hjælper hinanden, sparrer og deler vores viden. Du får mulighed for både at arbejde selvstændigt og være en del af et team, hvor vi udvikler vores faglige praksis sammen.
Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø med plads til faglig nysgerrighed, læring og godt kollegaskab. Vi arrangerer også fællesspisning og andre sociale aktiviteter på tværs.
Vi leder efter dig, som:
Du behøver ikke kunne det hele fra start.
Vi sørger for onboarding og har fokus på, at du får den faglige sparring og de kompetencer, du har brug for.
Hos os får du:
Fra 1. januar 2027 bliver 34 af Svendebjerghaves sundheds- og omsorgspladser en del af Region Østdanmark og Center for Borgernær Sundhed.
Dit tjenestested bliver Svendebjerghave i Hvidovre, som bliver én af fem lokationer under Amager/Hvidovre Hospital.
Du bliver virksomhedsoverdraget fra Hvidovre Kommune til Region Østdanmark med dine nuværende løn- og ansættelsesvilkår. Ved overgangen bliver du ansat med blandede vagter.
Som en del af overgangen bliver Sundhedsplatformen vores nye dokumentationssystem, og du vil få undervisning og oplæring i systemet.
Har du spørgsmål til ansættelsen i Region Østdanmark, kan du kontakte Charlotte Williams, centerledelsessekretær, på telefon 26 86 00 30.
Hvis du kan se dig selv i stillingen, vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning allerede i dag.
Er du nysgerrig på Svendebjerghave, inden du søger?
Ring til os for en uforpligtende snak eller aftal en rundvisning.
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske til dag- og aftenvagt Ansættelsesstart: Snarest muligt Ansøgningsfrist: 10.11.2026 eller efter aftale
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Du er velkommen til at kontakte:
Anna Palmen, afdelingssygeplejerske Telefon: 41 86 68 16
’Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.’
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke. Engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye idéer og god service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.