Tiltrædelse 1. januar 2027
I forbindelse med implementeringen af Sundhedsreformen bliver Svendebjerghave pr 1. januar 2027 organisatorisk opdelt i en kommunal og en regional afdeling i 3 år.
Svendebjerghaves Kommunale Midlertidige Døgnpladser bliver en satellitafdeling til plejehjemmet Krogstenshave.
Den kommunale afdeling vil bestå af De Kommunale Midlertidige Døgnpladser med plads til 12 borgere. Målgruppen er borgere med behov for et tidsafgrænset ophold, hvor der arbejdes målrettet med pleje rehabilitering, og eller aflastning samt støtte med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for borgerens videre forløb.
Vi søger en engageret og faglig stærk Social – og Sundhedsassistent, som i tæt samarbejde med kollegaerne vil være med til at udvikle vores nye afdeling.
Stillingen er på 28 timer ugentlig i aftenvagt, og med weekend vagt i lige uger.
På vores midlertidige døgnpladser møder vi mennesker, som står midt i en forandring. Nogle er på vej hjem efter en indlæggelse. Andre har brug for afklaring, rehabilitering, pleje, støtte og en plan for hverdagen.
Fælles for dem er, at de ikke bare har brug for en hånd, der hjælper. De har brug for dig, der er mennesket bag behovet.
Som social- og Sundhedsassistent hos os får du en hverdag, hvor din faglighed kommer i spil. Du observerer, vurdere og handler. Du samarbejder med andre SSA, sygeplejersker, terapeuter, læger, visitatorer og kollegaer på tværs.
Du taler med borger og pårørende og du er med til at skabe den råde tråd, når et menneske skal fra èn situation til en anden.
Det kræver faglighed – men også nysgerrighed, ro og evne til at se muligheder, når tingene ikke går helt efter planen.
Du får en arbejdsplads, hvor der er plads til faglighed og udvikling.
Du får mulighed for at arbejde med forskellige borgerforløb og udvikle dine kompetencer.
Du får mulighed for at være med til at opstarte vores nye afdeling, med vores 12 kommunale midlertidige døgnpladser.
Og vigtigst af alt får du kollegaer som ved, at man lykkes bedst, når man hjælper hinanden.
Vi tror på, at arbejdsglæde og faglighed hænger sammen. Derfor vil vi have, at du bare går hjem fra arbejde med følelsen af at have gjort en forskel – og med et smil på vejen.
Hvis du kan genkende dig selv i det, du har læst, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Du er også meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og se vores døgnpladser, og evt møde nogle af dine nye kollegaer og få en fornemmelse af hvem vi er.
Vi glæder os til at møde dig.
Ansøgningsfrist er den 13. november 2026
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anette Agger på 51587657
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke. Engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye idéer og god service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.