Er det naturligt for dig, at gå borgeren i møde og arbejde ud fra det der er vigtigt for ham eller hende?
Er du god til at inddrage og samarbejde med pårørende, som oftest er en vigtig del af borgernes liv?
Har du lyst til at være én af del af et fagligt fællesskab og et godt kollegaskab, så læs videre!
Munkensdam Plejehjem søger en social- og sundhedsassistent, som har lyst til arbejde i både dagvagter og aftenvagter og hver 2. weekend. Stillingen er på 37 timer/uge.
Hvem er Munkensdam?:
Munkensdam Plejehjem er beliggende lige uden for centrum af Kolding. Vi har plads til 30 borgere her i vores skønne hus på bakken, hvor vi har udsigt over store dele af byen og Koldinghus. I huset er der en café, som bruges af de pensionister, der bor i nærheden af Munkensdam samt andre fra lokalområdet.
I stueetagen er der liv i hverdagene, da Herkules Klubben holder til her. Vi har stor glæde af, at holde fælles aktiviteter på tværs af plejehjemmet og Herkules Klubben. Vi prioriterer fysiske aktiviteter som stolegymnastik, stigegolf, sang og meget mere.
På Munkensdam ønsker vi, at borgerne oplever selvværd, værdighed, selvbestemmelse og ansvar for eget liv. Derfor er vi optaget af, hvordan vi sammen med borgerne og deres pårørende kan skabe gode rammer omkring livet, der leves på Munkensdam.
Vi har fokus på nysgerrighed, respekt og gensidigt ansvar. Det præger vores tilgang til både borgerne og hinanden i hverdagen. Det er ikke nok, at vi passer vores faglige opgave, hvis borgeren skal have det bedste. Ud over at vi vægter fagligheden højt, har vi ligeledes en forventning om, at du kan samarbejde. Derfor forventer vi, at alle tager medansvar for stemningen, for hvordan vi mødes, håndterer konflikter og rummer vores forskelligheder.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på kompetenceudvikling
- En kultur hvor samarbejde og relationer er grundlaget for vores faglighed og måden, vi løser kerneopgaven på
- En arbejdsplads hvor vi arbejder ud fra en fælles forståelse for, hvordan vi skaber tryghed og kvalitet – sammen
- Tæt samarbejde med borger, pårørende, kolleger og ledelse
- Et arbejdsmiljø med plads til refleksion, trivsel og en god portion humor
Vi forventer at du:
- uddannet SSA
- Kan samarbejde med borger, pårørende, kolleger og ledelse med blik for relationer og fælles ansvar
- Møder udfordringer og ”bøvl” med et åbent sind og kan kommunikere anerkendende – også når det er svært
- Kan træffe beslutninger selvstændigt og stadig tænke ind i fællesskabet
- Tager initiativ til at gå i dialog med borgere om at skabe stjernestunder og få ting til at ske
- Har en positiv og anerkendende livsindstilling
- Kan reflektere over egne og borgernes handlinger i et trygt og udviklende fællesskab
- Udviser empati og nærvær – også i en hverdag med mange ”bolde” i luften
Arbejdssted: Munkensdam plejehjem, Kolding Kommune
Ansættelsesform: Fast stilling 37 timer pr. uge i blandede vagter dag og aften
Startdato: 1. august eller hurtigst muligt
Selvværd og sammenhæng
Du bliver ansat i Senior-, Sundheds-, og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med Borgerens Centrum ud fra vores vision: Selvværd og sammenhæng i alt hvad vi siger og gør. Det er en vision, som du skal opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens 5 leveregler, som er:
- Tal et sprog alle mennesker forstår
- Alt indenfor din radar er dit ansvar
- Det er borgerens plan/aftale
- Sæt fællesskabet i spil
- Gå borgeren i møde
Læs mere om Selvværd og Sammenhæng ved at klikke her.
Flere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte gruppeleder Vivi Fyhn på 61 15 43 40 for at høre mere om stillingen.
Vi giver også gerne en kop kaffe/te/vand og en rundvisning, så ring endelig, så finder vi tid i kalenderen til dig.
Ansøgningsfrist: søndag d. 22. juni 2025
Samtalerne finder sted på Munkensdam, Tøndervej 102 og de forventes afholdt den 25. juni
Vi håber at ansætte dig fra den 1. august 2025, eller hurtigst muligt der efter.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen" eller "Ansøg".
Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk