Hjælp i Hjemmet Kolding By Nordøst – Midtbyen (Distrikt 9)

Social- og sundhedsassistenter til Distrikt Midtbyen, Kolding Kommune

Vil du gøre en forskel i ”dine” borgeres liv? 
Kan du sætte dine kompetencer i spil og skabe meningsfulde løsninger for ”dine” borgere og deres pårørende?
Er du dygtig til at samarbejde med både dine kolleger og på tværs af faggrupper?
Kan du lytte, er du let at inspirere og tager du ansvar?
Er du mulighedsorienteret? 

Så har vi brug for DIG 

 

Vi søger

En SSA i dagvagt med weekendvagt hver 4 uge, og en SSA i aftenvagt på vores onsdag- torsdags hold med weekendvagt hv. 2 uge i ulige uger.

Vi arbejder sammen - både sygeplejersker, ufaglærte, social- og sundhedsassistenter, og -hjælpere om at skabe de bedste løsninger for vores borgere. Vi arbejder i faste teams, så vi kender hinanden og borgerne kender os. Vi vil gerne give borgeren en god helhedspleje og sammenhæng i de besøg, de modtager.  Vores mål er, at borgerne oplever en større sammenhæng i, hvem der kommer i deres hjem. De skal opleve, at vi løser opgaverne i fællesskab, at vi lytter til deres behov og ønsker og sidste men ikke mindst; at der er god trivsel i medarbejdergruppen, hvor medledelse bliver omdrejningspunktet på sigt.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi kan tilbyde dig en spændende stilling, hvor vi gerne vil give dig de rammer, der skal til, for at du kan gøre det, du er god til ude ved ”dine” borgere

Du får 
•    En arbejdsplads med fokus på faglighed, trivsel, medinddragelse og fællesskab
•    Kollegial og ledelsesmæssig sparring
•    En arbejdsplads, hvor den faglige dokumentation prioriteres
•    Individuelt tilrettelagt introduktion understøttet af dine gode kollegaer
•    Dygtige kollegaer med høj faglighed og stort engagement.

 

Arbejdssted:
Distrikt Midtbyen, Niels Bohrs Vej 14, 6000 Kolding

Løn og ansættelsesvilkår: i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse. 

Kolding Kommunen tilbyder sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.


Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen

Du bliver ansat i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med Borgerens Centrum ud fra vores strategi: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør.
Vores adfærd kendetegnes ved at følge fem leveregler:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår 
  • Alt indenfor din radar er dit ansvar 
  • Det er Borgerens plan/aftale 
  • Sæt fællesskabet i spil 
  • Gå Borgeren i møde 


Flere oplysninger:

Selvværd og Sammenhæng

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til

  • Distriksleder Karina Filtenborg på tlf: 24755143
  • Teamkoordinator Maria Korsgaard på tlf. 20125724
  • Teamkoordinator Helene Pultz Ørvad 20124904


Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: 24. august 2025
Ansættelsessamtaler: afholdes løbende.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt senest 1 okt  2025.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Application due
24-08-2025

Start date


Work hours


Position category


Position category
Handicap, psykiatri, social & sundhed

Workplace


Contact
Maria Korsgaard 
Karina Filtenborg 
Distriktsleder
Helene Ørvad 
Planlægger
 


Follow us