Distrikt Dyrehaven søger nye kollegaer, der vil være med til at træde ind i et arbejdsfællesskab, der gør en forskel for borgere og pårørende.
Vi søger SSH til dagvagt med weekendvagt hver anden uge.
Vi forventer at du vil bringe alle dine kompetencer i spil og bidrage til det flerfaglige samarbejde. Du vil få en høj grad af indflydelse på hvordan vi i teamet bedst muligt får understøttet borgerne til at leve det liv, der giver mening for dem.
”Hjælp i Hjemmet” distrikt Dyrehaven
Hjælper og støtter borgere i deres eget hjem, vi dækker både landdistrikt og bynært område i den nordlige ende af Kolding By. Vi arbejder sammen - både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, - hjælpere og ufaglærte. Vi er derfor organiseret i to faste teams, så vi kender hinanden og borgerne kender os. Vores mål er, at borgerne oplever en større sammenhæng i, hvem der kommer i deres hjem. De skal opleve, at vi løser opgaverne i fællesskab, at vi lytter til deres behov og ønsker og sidst men ikke mindst; at der er god trivsel i medarbejdergruppen, hvor medledelse bliver omdrejningspunktet på sigt.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig en spændende stilling, hvor vi gerne vil give dig de rammer, der skal til, for at du kan gøre det, du er god til sammen med borgerne. Du får et selvstændigt job og en afvekslende hverdag, hvor vi lytter til dig, og hvor du får medindflydelse. Vi lægger vægt på at vi har det godt mens vi er på arbejde, både så tryghed, fortrolighed og humor skal dyrkes i kollegafællesskabet
Du får mulighed for at få dine ønsker opfyldt, for vi vil rigtig gerne give dig stort indflydelse på din vagtplan. Vi ved, at det er vigtigt at dit arbejdsliv kan hænge sammen med din privatliv. Vi kan tilbyde dig dagvagter, aftenvagter eller blandet vagter. Du kan vælge mellem vagt hver anden weekend eller hver tredje weekend.
Når du starter hos os, får du naturligvis en introduktion til både jobbet men også til borgerne. Vi ved, at du gør et stor forskel hver dag ude ved borgerne. Derfor er vi optaget af at give dig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, du er uddannet social- og sundhedshjælper. Du er engageret i dit arbejde, og du har lyst til at samarbejde med din kolleger. Du har lyst til at lære af dem og dele din viden med dem.
Du kan bevare overblikket, når der sker noget uforudset. Du kan tage ansvar, og hvis du har brug for hjælp, kan du bede om det. Du er tålmodig, og du ser mennesket bag sygdommen.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Nexus, men det er ikke et krav.
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen
Du bliver ansat i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med Borgerens Centrum ud fra vores strategi: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør.
Vores adfærd kendetegnes ved at følge fem leveregler:
- Tal et sprog alle mennesker forstår
- Alt indenfor din radar er dit ansvar
- Det er Borgerens plan/aftale
- Sæt fællesskabet i spil
- Gå Borgeren i møde
Flere oplysninger:
Selvværd og Sammenhæng
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Sanne Vestergaard: på tlf. 51480554, eller mail save@kolding.dk
Arbejdssted: Vi har indmødested på Niels Bohrsvej 14, Kolding
Arbejdstid: Dagvagt er typisk fra 7.00 til mellem 12:00-15:00. Stillingen opslås med 37 t/u
Ansøgningsfrist: er d. 23.11 2025.
Samtaler afholdes den 25.11. 2025
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Kolding Kommune tilbyder sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.