Hjælp i Hjemmet Sdr. Bjert (Distrikt 4)

Teamkoordinator til ”Hjælp i Hjemmet” i Sdr. Bjert - Barselsvikar

”Hjælp i Hjemmet” i Sdr. Bjert søger en teamkoordinator til et barselsvikariat, der vil understøtte et flerfagligt arbejdsfællesskab, hvor vi samarbejder om at hjælpe borgerne, så de kan leve det liv, der giver mening for dem.

Vi samarbejder, vi har godt humør og vi vægter den gode trivsel og fagligheden meget højt, og derfor er vi også åbne, ærlige og gennemsigtige i det vi siger og gør.

”Hjælp i Hjemmet” er Kolding Kommunes organisering af den udekørende pleje og omsorg. Vi søger en teamkoordinator, der har lyst til at bringe sine kompetencer i spil og bidrage til det flerfaglige samarbejde gennem  koordinering af distriktets to teams og understøtte distriktslederens faglig ledelse med afsæt i visionen ”selvværd og sammenhæng”.

”Hjælp i Hjemmet” i Sdr. Bjert

”Hjælp i Hjemmet” i Sdr. Bjert har en distriktsleder, to teamkoordinatorer og ca. 50 medarbejdere, der hjælper borgere, der har brug for hjælp efter servicelov, sundhedslov og ældrelov.

Vi arbejder tæt sammen - både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, - hjælpere og ufaglærte. Vi er organiseret i to mindre teams, så vi kender hinanden og borgerne kender os. Men vi samarbejder også tæt med mange andre kolleger for at sikre, at borgerne får den hjælp, de har brug for, og at vi har den faglighed, der skal til for, at vi kan hjælpe dem. Vores mål er, at borgerne oplever sammenhæng i, hvem der kommer i deres hjem og en høj faglighed i den pleje og omsorg, de tilbydes. Derfor arbejder vi også med kompetenceudvikling blandt andet gennem TOBS og tæt sparring med specialesygeplejerskerne.

Som teamkoordinator har du opgaver inden for fem primære områder. Du løser opgaverne i tæt samarbejde med distriktslederen og den anden teamkoordinator i forhold til kompetencerne hos den enkelte medarbejder og i det enkelte team.

  • Rolle med fokus på fag og udvikling
  • Mentor rollen
  • Vagtplanlæggerrollen
  • Ruteplanlæggerrollen
  • Administrativ rolle 

Hvad forventer vi af dig?

Vi søger teamkoordinator med en sundhedsfaglig uddannelse, hvor du har administrativ erfaring fra det enten seniorområdet, med koordinering/ruteplanlægning eller tilsvarende. Det er også en fordel, hvis du har arbejdet med Nexus og/eller Optima.

Du kommer med en iboende struktur, og du har en økonomisk forståelse, hvor du balancerer planerne med fokus på borgerens behov for kontinuitet, kvalitet og trivsel. Du har erfaring med at understøtte den daglige drift med dit kendskab til den relevante lovgivning, og hvis ikke du er helt opdateret, skal vi nok hjælpe dig, ligesom vi også vil sikre, at du er løbende kompetenceudviklet.

Vi forestiller os, at du balancerer mellem gennemslagskraft og en tillidsbaseret tilgang til dine kolleger, måske har du ambitioner om ledelse på sigt? Du kommunikerer ubesværet, kan konfliktmægle med afsæt i den anerkendende tilgang og du møder borgere og kolleger med nærvær, respekt og en oprigtig interesse. Du har lyst til at blive en del af ”Hjælp i Hjemmet” og samarbejde med os om at give vores borgere gode oplevelser hver dag.

Til gengæld kan vi give dig et super spændende job, hvor du får et bred samarbejdsflade. Din faglighed bliver en vigtig brik i at sikre, at borgerne oplever, at vi lytter til dem og vores besøg er veltilrettelagte med høj kvalitet og kontinuitet ud fra selvværd og sammenhæng.

I Kolding Kommune arbejder vi med borgerens centrum – og i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har vi valgt at gøre det helt konkret med visionen:

Selvværd og sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør.
Det er en vision, du skal opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens fem leveregler:

• Tal et sprog alle mennesker forstår
• Alt inden for din radar er dit ansvar
• Det er borgerens plan/aftale
• Sæt fællesskabet i spil
• Gå borgeren i møde

Vi ser borgeren som et helt menneske. Derfor stiller vi spørgsmål, frem for at give svar – og vi finder de gode løsninger sammen med borgeren. Og fordi vi bruger vores faglighed og samarbejder på tværs, kan vi skabe de bedste rammer for borgerens liv.

Flere oplysninger
Selvværd og Sammenhæng 

Du er også meget velkommen til at ringe til distriktsleder Kate Kande Lorensen på 2127 9812.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Kolding Kommunen tilbyder sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.

Det er et krav, du har gyldigt kørekort B.

Ansøgning via knappen "ansøg"


Rekrutteringsprocessen

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. februar 2026.

Ansøgningsfrist er d. 15. december 2025, men vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.


 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Application due
15-12-2025

Start date


Work hours


Position category


Position category
Handicap, psykiatri, social & sundhed

Workplace


Contact
Kate Kande Lorensen 
Distriktsleder - Sdr. Bjert
 
 
 


Follow us