Centervej - Center for botilbud

SSA til Center for Botilbud, Kolding

Har du lyst til og mod på faglige udfordringer? Ønsker du at arbejde på en attraktiv arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor borgeren er i centrum? Trives du med forskelligartede opgaver, hvor dine sundhedsfaglige kompetencer kan komme i spil i et tværfagligt miljø? Så er det lige dig vi søger!

Ved Center for Botilbud søger vi lige nu flere social- og sundhedsassistenter, der med engagement og faglig stolthed vil indgå i vores organisation, som en vigtig medspiller og samarbejdspartner.

Om jobbet
Som SSA hos os, får du en hverdag i et spændende og aktivt botilbud, hvor din indsats, engagement og faglighed, vil gøre en reel forskel for dem der bor her. Du vil:

  • Støtte og vejlede borgere i deres daglige udfordringer, med den enkeltes borgers selvbestemmelse og trivsel i fokus
  • Arbejde i borgernes hjem med personlig pleje, praktiske opgaver og sundhedsfaglige indsatser. Du vil særligt som SSA bl.a. skulle håndtere; sonde, kateter, medicindispensering, kontakt med samarbejdspartnere herunder vores bosteds læge.
  • Bidrage til borgernes mestring og selvbestemmelse med respekt for etik og trivsel
  • Dokumentere og arbejde målrettet med mål og delmål både socialfagligt og sundhedsfagligt
  • Flere af vores borgere har epilepsi, hvilket vil kunne kræve akut handling. Du vil derfor skulle håndtere situationer, hvor hurtig handling er påkrævet.  

Vores forventninger til dig:

  • Du er uddannet SSA og har erfaring med medicinhåndtering
  • Har stærke IT-kompetencer og kan arbejde struktureret med dokumentation. Vi overgår til foråret til at dokumentere i Nexus – kendskab til dette kan derfor være en fordel.
  • Bidrager aktivt med faglighed og refleksion i teamsamarbejdet
  • Er åben, imødekommende og anerkendende i samarbejdet med borgere, kolleger og pårørende.
  • Du går løsningsorienteret til dine opgaver

Om os

Center for Botilbud er en del af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Kolding Kommune. Vi arbejder med voksne med moderat til svær udviklingshæmning og har fokus på ressourcefokuseret støtte til et meningsfuldt liv.

Vi består af to matrikler, med tilsammen 72 borgere. På Rytterskolevej i Nørre Bjert bor der 32 borgeren og på Centervej i Bramdrupdam bor der 40 borgere. Vi betragter hver bolig som borgerens eget hjem. Samtidig er boligerne placeret i små enheder under samme tag, hvilket giver en hjemlig atmosfære og sikrer, at du som medarbejder, altid har kollegaer tæt på til sparring og støtte.

Du vil få kollegaer med forskellige faglige baggrunde. I organisationen er der bl.a. ansat pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagogiske assistenter og omsorgshjælpere.

Vi har et tæt samarbejde med vores bosted-læge, som går stuegang hos os i fast interval. Du vil få en naturlig rolle i dette.

 

Vi tilbyder dig

Som nyansat bliver du klædt godt på til opgaven. Det er vigtigt for os, at du har det godt, udvikler dig og er tryg ved dit arbejde, fordi det kan borgerne mærke!

Derfor får du:

  • Grundig introduktion med mentorordning og følvagter
  • Tæt kontakt til sundhedsfaglige koordinatorer og sygeplejefaglig konsulent
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling, herunder muligheden for at blive oplæringsvejleder for SSA-elever.
  • Et stærkt tværfagligt miljø med humor, omsorg og engagerede kolleger
  • Løbende opfølgningssamtaler med ledelsen

 Ansættelsesvilkår

  • 30–37 timer pr. uge
  • Skiftende arbejdstider (dag/aften) samt arbejde hver 2. eller 3. weekend
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og Ny Løn

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest d. 25. januar 2026, kl. 23.59.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler, og stillingsopslaget vil blive fjernet, når stillingen er besat.
 

Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ane Harbæk Kristiansen tlf.: 2034 1227 eller Sundhedsfaglig koordinator Michael Lyngsøe Clarup tlf.: 2049 1452.

Du kan også finde informationer på linket Centervej og Rytterskolevej .

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Application due
25-01-2026

Start date


Work hours


Position category


Position category
Handicap, psykiatri, social & sundhed

Workplace


Contact
Ane Harbæk Kristiansen 
afdelingsleder
Michael Lyngsøe Clarup 
SSA
 
 


Follow us