Hjælp i Hjemmet Almind (Distrikt 1)

SSA og SSH til "Hjælp i Hjemmet" Almind

Distrikt Almind søger nye kollegaer til vores stærke arbejdsfællesskab, der gør en forskel for borgere og pårørende.

Vi søger:

  •  En SSA til fast aftenvagt med weekendvagt hver anden uge, eller i blandede vagter med primær aftenvagt.
  • En SSH til primær dagvagt med weekendvagt hver anden uge.

Arbejdstid:  37 t /u

Vi forventer, at du vil bringe alle dine kompetencer i spil og bidrage til det flerfaglige samarbejde. Du vil få en høj grad af indflydelse på hvordan vi i teamet bedst muligt understøtter borgerne til, at leve det liv der giver mening for dem.
 

”Hjælp i Hjemmet” distrikt Almind
Vi hjælper og støtter borgere i deres eget hjem og dækker både landdistrikt og bynært område i Bramdrupdam. Vi arbejder sammen - både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, - hjælpere og ufaglærte. Vi er derfor organiseret i to faste teams, så borgerne kender os og vi kender hinanden. Vores mål er, at borgerne oplever stor sammenhæng i, hvem der kommer i deres hjem. De skal opleve, at vi løser opgaverne i fællesskab, at vi lytter til deres behov og ønsker, og sidst men ikke mindst - at der er god trivsel i medarbejdergruppen, hvor medledelse bliver omdrejningspunktet på sigt.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig en spændende stilling, hvor vi vil give dig de rammer der skal til for at du kan gøre det, du er god til sammen med borgerne. Du får et selvstændigt job og en afvekslende hverdag, hvor vi lytter til dig og hvor du får medindflydelse. Vi lægger vægt på, at vi har det godt imens vi er på arbejde, hvor både tryghed, fortrolighed og humor dyrkes i kollegafællesskabet.

Vi vil rigtig gerne give dig stor indflydelse på din vagtplan da vi ved, at det er vigtigt at dit arbejdsliv og privatliv hænger sammen. Vi kan tilbyde dig dagvagter, aftenvagter eller blandede vagter. Du kan vælge mellem vagt hver anden weekend eller hver tredje weekend.

Når du starter hos os, bliver du naturligvis introduceret til både jobbet men også til borgerne. Vi ved, at du gør en stor forskel hver dag ude ved borgerne. Derfor er vi optaget af, at give dig mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Hvad forventer vi af dig?  
Vi forventer, du er uddannet enten social- og sundhedsassistent eller social og sundhedshjælper. Du er engageret i dit arbejde og du har lyst til at samarbejde med dine kolleger. Du har lyst til at lære af dem og dele din viden med dem.
Du kan bevare overblikket, når der sker noget uforudset. Du kan tage ansvar, og hvis du har brug for hjælp, kan du bede om det. Du er tålmodig og du ser mennesket bag sygdommen.

Det er en fordel hvis du har kendskab til Nexus, men det er ikke et krav.

Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen
Du bliver ansat i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med Borgerens Centrum ud fra vores strategi: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør.

Vores adfærd kendetegnes ved at følge fem leveregler:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår 
  • Alt indenfor din radar er dit ansvar 
  • Det er Borgerens plan/aftale 
  • Sæt fællesskabet i spil 
  • Gå Borgeren i møde 


Flere oplysninger:
Selvværd og Sammenhæng 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Sanne Vestergaard: tlf.: 51480554, mail: save@kolding.dk 
 

Arbejdssted:
Vi har ind-mødested på Kirsebærvej 4, Bramdrupdam
 

Arbejdstid:
Aftenvagt fra 15:30 til 23:30.

Dagvagt fra 7.00 – til 13.00 / 15.00
 

Ansøgningsfrist: d. 16. januar 2026

Samtaler forventes afviklet d. 20. januar 2026. Stillingen ønskes besat fra 1. marts 2026 eller tidligst muligt.


Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Kolding Kommune tilbyder sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Application due
16-01-2026

Start date


Work hours


Position category


Position category
Handicap, psykiatri, social & sundhed

Workplace


Contact
Sanne Vestergaard 
Distriktsleder
 
 
 


Follow us