Plejehjemmet Kongsbjerghjemmet

Er du en faglig, omsorgsfuld, empatisk og stabil SSH? Så er det måske dig vi søger i fast nattevagt på Kongsbjerghjemmet

Fra 1.2.2026 eller snarest herefter mangler vi en dygtig SSH på 30 timer i nattevagt med vagt hver anden weekend. Ønskes 37 timer, vil de øvrige 7 timer være placeret i andre vagtlag. 

Der er mulighed for 7/7 ordning i nattevagt.
 

Vi er et hyggeligt og moderne plejehjem med plads til 32 borgere.

Vi er optagede af, sammen med borgeren og pårørende, at skabe gode rammer omkring borgerens liv. Det gør vi blandt andet ved at arbejde ud fra forvaltningens 5 leveregler omkring selvværd og sammenhæng, hvor borgerens ressourcer bringes i spil og der tages udgangspunkt i den enkeltes ønsker og livsmønster. Se link til strategien nedenfor.
 

Som SSH får du lov til at bruge din uddannelse fuldt ud og alt efter ønsker og interesser er der også rige muligheder for at udvikle dine kompetencer yderligere bl.a. i tæt samspil med SSA-kolleger og plejehjemmets sygeplejersker.

Vi forventer du sætter din faglighed i spil og er god til at reflektere, samt at du aktivt kan arbejde ud fra Tom Kitwoods teorier om personcentreret omsorg.

Vi sætter pris på medarbejdere der har lyst, evne og initiativ til at løse opgaverne, så der tages hensyn til såvel fagligheden, som den enkelte borgers særlige behov.

Derudover er det vigtigt, at du kan se styrken i at samarbejde og sparre med andre faggrupper.
 

Det er vigtigt for os, at Kongsbjerghjemmet er såvel et godt sted at bo og udfolde sit liv, som en god arbejdsplads med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Det fysiske arbejdsmiljø, hjælpes på vej af velfærdteknologier som er godt implementeret, ligesom der generelt er stor fokus på personalets fysiske arbejdsforhold.
 

Det gode psykiske arbejdsmiljø skaber vi sammen, gennem god dialog, hjælpsomhed og klare aftaler om de værdier, der definerer vores fælles arbejdsplads.
 

I Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har vi en klar vision:

Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør. Du kan læse mere her:

Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad du siger og gør 
 

Hvis du gerne vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte enten:

Centerleder Hanne Lysholt Laursen 21491620 eller

Gruppeleder Tina Jørgensen 29299287
 

Ansøgningsfrist d. 16/1

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 4



Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Application due
16-01-2026

Start date


Work hours


Position category


Position category
Handicap, psykiatri, social & sundhed

Workplace


Contact
Hanne Lysholt Laursen 
Plejehjemsleder
Tina Meier Jørgensen 
Gruppeleder
 
 


Follow us