Plejehjemmet Birkebo

Bliv en del af noget større

Plejehjemmet Birkebo i Christiansfeld søger kolleger.

Kan du se dig selv gøre en positiv forskel for beboere med demens, så er Birkebo måske det rette sted for dig. Birkebo er et veldrevet plejehjem for 24 beboere, der alle lever med demenssygdomme. Der er derfor stort behov for et solidt, fagligt ståsted sammen med ro, tid, nærvær og omsorg i tilgangen til vores beboere.

Vi mener det, når vi refererer til Kolding Kommunes ståsted om at tage udgangspunkt i ’Borgerens centrum’. Derfor er det vigtigt, at du kan tænke kreativt og agere løsningsorientret i en omskiftelig hverdag, så vi hver dag forsøger at give vores beboere den bedst mulige hverdag og livskvalitet.

Derfor afvikler vi regelmæssige beboerkonferencer, ugentlig stuegang med vores plejehjemslæge samt daglige TOBS-møder (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom). Vi har samtidig et tæt samarbejde med vores beboeres pårørende, så vi sammen med dem kan skabe en positiv og genkendelig hverdag for vores beboere.

Selvværd og Sammenhæng

Birkebo er en del af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, som arbejder ud fra visionen ”Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør”.  

Visionen lever i vores adfærd, der baserer sig på forvaltningens leveregler:  

  • Tal et sprog alle mennesker forstår 
  • Alt indenfor din radar er dit ansvar 
  • Det er borgerens plan / aftale 
  • Sæt fællesskabet i spil 
  • Gå borgeren i møde  

Du kan læse mere om visionen og levereglerne her: Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør (selvvaerdogsammenhaeng.dk)

Kvalifikationer

Aktuelt har vi særligt brug for kræfter med social- og sundhedsassistent fagprofil, som derfor vil have fortrinsret. Vigtigst er det, at du har den rette personlighed og motivation for at skabe og bidrage til en meningsfyldt hverdag og et værdifuldt liv for vores beboere. Vi ønsker og forpligter til holdånd på tværs af afdelinger, vagtlag, faggrupper osv. Og vægter derfor dine samarbejdsevner og vilje på samme niveau som din faglighed.

Udover ovenstående lægger vi særligt vægt på flg.:

  • At du vil arbejde ansvarligt og målrettet ud fra vores leveregler
  • At du er fagligt velfunderet og reflekteret
  • At du er fleksibel og en engageret holdspiller
  • At du har interesse i demensområdet 
  • At du er hjertevarm og har humor

Vi tilbyder

Grundig introduktion.

En gruppe af dedikerede og dygtige kolleger med forskellige fagligheder og mulighed for tæt sparring.

God normering på baggrund af at være et demensvenligt tilbud.

Mulighed for faglig udvikling.

At du bliver en del af en kultur, hvor vi kontinuerligt arbejder på og for den gode kultur og har blik for at forbedre det eksisterende.

En organisation, der er åben for gode idéer og nye tiltag med øje for at ville vores beboere og hinanden det bedste.

Se f.eks. flg. Artikel fra 24/6-25 Unge hjalp ældre demente med at få et wellness-rum på plejehjemmet Birkebo - Fællesavisen - Christiansfeld Avis / Lunderskov Folkeblad / Vamdrup Avis

Løn og ansættelsesvilkår

Blandede vagtformer (dag- og aftenvagt) må forventes, ligesom weekendtjeneste er nødvendig. Vi vil så vidt muligt gerne være fleksible i forhold til at finde en fordeling, der passer godt for vores rette, nye kollega.

Lønnen baseres på principperne for ny løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer.

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Vil du vide mere?

Du er du velkommen til at kontakte os:

  • Plejehjemsleder, Maiken Persson, mail: mpers@kolding.dk eller telefon 24943882
  • Gruppeleder, Hanne Steen Hansen, mail: hash@kolding.dk eller telefon 30311127/76325960

Ansøgning

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen". 

Ansøgningsfristen er søndag d. 22.02.26

​Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 26.02.26

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Application due
22-02-2026

Start date


Work hours


Position category


Position category
Handicap, psykiatri, social & sundhed

Workplace


Contact
Maiken Persson 
plejehjemsleder
 
 
 


Follow us