Hjælp i Hjemmet Lunderskov (Distrikt 2)

SSH/SSA til ”Hjælp i Hjemmet” i Lunderskov – vikariat

Vil du være en del af en harmonisk gruppe, hvor humor og det sociale også spiller en vigtig rolle, når vi samarbejder om at hjælpe borgerne, så de har en meningsfuld hverdag.

Lunderskov er et landdistrikt, hvor vi bruger en del tid på vejene, men når vi mødes, vægter vi både faglighed og trivsel meget højt, og derfor er vi også åbne, ærlige og gennemsigtige i det, vi siger og gør.

Har du lyst til at være en del af vores team, så søger vi faglærte til blandede vagter, primært om aftenen.

Hvem er vi i Lunderskov?

Distrikt Lunderskov er en del af ”Hjælp i Hjemmet”, og vi glæder os til at byde dig velkommen. Lunderskov er et landdistrikt, hvor der kan være langt mellem borgerne, så de fleste af vores ruter er med bil. Vi holder til i Multihuset i Lunderskov, hvor vi snart får en større ombygning, så vi får nogle nye og lækre lokaler.

Vi arbejder sammen på tværs af faggrupper, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, ufaglærte og elever, i to mindre teams for at sikre, at borgerne får den hjælp, de har behov for.

Vi er i fuld gang med at realisere ældreloven. Vi afholder daglige TOBS møder og forskellige flerfaglige konferencer. Vi har og vil fortsætte med at have en høj faglighed og et tæt samarbejde blandt de forskellige faggrupper. Vi prioriterer at være en gruppe, hvor humor og det sociale også spiller ind i vores god arbejdsmiljø.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos os bliver du en del af en god arbejdsplads, hvor vi hele tiden udvikler os sammen med borgerne. Vi er stolte af vores arbejde og den forskel, vi gør ude ved borgerne hver dag. Du vil få nogle fantastiske kollegaer med stærke faglige og sociale kompetencer, som er med til at give dig en grundig oplæring og introduktion, uanset hvilken erfaring du kommer med.

Du vil også få mulighed for både personlig og faglig udvikling, sådan at du sammen med os kan hjælpe borgerne med det, der er vigtigt for, de kan leve det liv, de gerne vil. Vi samarbejder på tværs af faggrupper, og vi stiller nysgerrige spørgsmål.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er uddannet SSH eller SSA
  • Du har lyst til at arbejde ud fra visionen Selvværd og Sammenhæng og sætte borgeren i centrum
  • Du tager ansvar for både borgerne og for os som team
  • Du arbejder med selvstændighed og du kan vidensdele
  • Du kan tale og skrive dansk
  • Du har gyldigt kørekort B

I Kolding Kommune arbejder vi med borgerens centrum – og i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har vi valgt at gøre det helt konkret med visionen:

Selvværd og sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør 

Det er en vision, du skal opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens fem leveregler:

• Tal et sprog alle mennesker forstår
• Alt inden for din radar er dit ansvar
• Det er borgerens plan/aftale
• Sæt fællesskabet i spil
• Gå borgeren i møde

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer. 

Kolding Kommunen tilbyder sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.

Du har gyldigt kørekort B.

Vil du vide mere

Du kan læse om selvværd og sammenhæng her

Du er også meget velkommen til at ringe til konstitueret distriktsleder Louise Arndt Nielsen på 23658702

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen"

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist er d. 25. februar 2026, men vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Application due
25-02-2026

Start date


Work hours


Position category


Position category
Handicap, psykiatri, social & sundhed

Workplace


Contact
Louise Arndt Nielsen 
 
 
 


Follow us