Vil du være med til at udvikle og styrke brugen af GIS på miljøområdet og sikre, at dine kolleger har adgang til opdaterede og valide geodata? Trives du samtidig i en rolle, hvor GIS‑faglighed går hånd i hånd med vejledning, formidling og samarbejde? Så er det måske dig, vi søger som GIS‑superbruger i Miljø og Grøn Omstilling.
Vi kan tilbyde et spændende arbejdsfællesskab med gode muligheder for sparring og samarbejde. Du bliver forankret i området Miljø og Grøn Omstilling, men vil indgå i et tæt samarbejde med kommunens GIS-organisation, som består af GIS-superbrugere på tværs af fagområder samt et centralt GIS-team. Der er plads til at udvikle dig inden for GIS‑området, og du får et unikt indblik i Kolding Kommunes arbejde med miljø og klima.
Stillingen er en midlertidig stilling på 2 år.
Opgaver
Du bliver den centrale GIS‑faglige ressource for dine kolleger i Miljø og Grøn Omstilling.
Du får en vigtig rolle i at styrke anvendelsen af GIS og geodata på fagområdet og bidrage til, at data og digitale værktøjer skaber værdi i den daglige opgaveløsning. Du skal både have interesse for GIS og evnen til at formidle din viden, så den bliver relevant, let at forstå og anvendelig i praksis for dine kolleger
Dine konkrete arbejdsopgaver er at:
- Opbygge og vedligeholde stærke kompetencer som ekspertbruger på kommunens GIS‑platform (ArcGIS)
- Yde support og sparring til kolleger, så GIS anvendes effektivt og understøtter de faglige opgaver bedst muligt
- Medvirke til fejlfinding og kontakte GIS-teamet ved fejl, driftsforstyrrelser eller udviklingsbehov
- Deltage i relevante kurser, ERFA‑møder og seminarer efter behov
- Vejlede og undervise kolleger i anvendelsen af GIS og geodata i deres daglige arbejde
- Bidrage til udviklingen af GIS-anvendelsen på miljøområdet gennem dialog med kolleger og ledelse
- Identificere og realisere nye muligheder for at effektivisere arbejdsgange og styrke datakvalitet ved hjælp af GIS
- Understøtte anvendelsen af valide og opdaterede geodata som grundlag for kommunens myndigheds- og planlægningsopgaver
- Understøtte lederne i at udvikle opgaveløsningen med brug af GIS, herunder identificere nye og kreative muligheder for kvalitetsløft og effektivisering.
Kvalifikationer:
Vi søger en ny kollega med en relevant uddannelse. Der er mange veje til rollen som GIS‑superbruger, og vi lægger større vægt på din motivation, nysgerrighed og lyst til at udvikle dine GIS-kompetencer end på en bestemt uddannelse eller mange års erfaring. Derfor hører vi også meget gerne fra nyuddannede.
Vi forestiller os, at du:
- Har en stærk motivation for at arbejde med GIS og geodata
- Er nysgerrig, kreativ og ser muligheder i at visualisere og formidle data ved hjælp af GIS
- Arbejder struktureret og sikrer, at opgaver afsluttes til tiden
- Har lyst til at udbrede kendskabet til GIS-platformens muligheder og anvendelse i organisationen
- Har en særlig interesse i at formidle faglig viden på en forståelig og imødekommende måde
- Er god til at formidle og samarbejde, da du vil arbejde tæt sammen med kolleger med forskellige fagligheder og forskellige niveauer af GIS-erfaring
- Arbejder selvstændigt, tager initiativ og følger opgaverne til dørs
- Har gå‑på‑mod, initiativ og lyst til løbende at udvikle både dig selv og GIS-anvendelsen på fagområdet
Vi tilbyder:
- En fagligt udviklende arbejdsplads med spændende GIS‑opgaver
- Arbejde i et åbent kontormiljø med let adgang til sparring og samarbejde
- En velfungerende og uhøjtidelig afdeling med godt arbejdsmiljø
- Høj fleksibilitet – mulighed for flekstid og hjemmearbejde og
- Fokus på både faglig og personlig udvikling.
Hvem er vi?:
Du bliver tilknyttet afdelingen Miljø og Klima, der organisatorisk er placeret i området Miljø og Grøn Omstilling. I afdelingen er vi 18 medarbejdere, som løser et bredt udvalg af opgaver indenfor godkendelser af og tilladelser til miljølovgivningen, den grønne trepart, håndtering af spildevand og opgaver indenfor energiområdet, klima og klimatilpasning. Opgaverne er organiseret i teams med høj grad af selvledelse. Vi lægger stor vægt på trivsel, samarbejde, humor, kvalitet, dialog, åbenhed og tillid. Afdelingen og området er kendetegnet ved stor faglig viden og godt fællesskab med plads til et godt læringsmiljø. Der er gode muligheder for at præge sin egen dagligdag og stor fleksibilitet.
I alt er vi ca. 60 administrative medarbejdere fordelt på tre afdelinger i området Miljø og Grøn Omstilling. Ledelsesstilen er motiverende med stor fokus på uddelegering, medarbejderinddragelse og tværgående samarbejde – og vi mener det. Vi er en ambitiøs kommune, som har forpligtet os til at gøre særlige indsatser for en bæredygtig udvikling, og gerne går forrest med nye metoder i opgaveløsningen eller nye tilgange til at involvere vores interessenter. I Miljø og Grøn Omstilling prioriterer vi at løse opgaver og projekter på tværs af afdelingsskel for at understøtte synergi, fleksibilitet og kompetenceudvikling.
Om By- og Fællesforvaltningen
I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.
Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om lokal løndannelse.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Afdelingschef for Miljø og Klima Sanne Munk på telefon 21183693 og afdelingsleder for Data og Teknologi, Nina Nowack-Rosenquist.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 16. september 2026
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 24. september 2026
Arbejdssted: Miljø og Klima, Miljø og Grøn Omstilling, By- og Fællesforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding
Arbejdstid: 37 timer pr. uge med flekstid. Der vil være mulighed for at aftale at arbejde hjemme i mindre omfang.
Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt senest den 1. oktober 2026.