Engsøens Børnehus

Barselsvikariat til børnehaven i Engsøens Børnehus

Er du en erfaren pædagog eller PAU, der vil være med til at skabe gode børnefællesskaber?

Engsøens Børnehus søger en erfaren pædagog eller pædagogisk assistent til et barselsvikariat i vores børnehave. Vi søger dig som kan stå sikkert i den pædagogiske opgave, tage ansvar for hverdagen og samtidig være nysgerrig på egen praksis.

Når struktur skaber plads til leg

Hos os er hverdagen præget af leg, nærvær og fællesskab men også af struktur og en bevidst pædagogisk planlægning. I børnehaven arbejder vi struktureret og organiserer os i mindre grupper, fordi vi oplever, at det giver gode muligheder for nærvær, fordybelse og deltagelse. Vi planlægger vores leg og aktiviteter med udgangspunkt i børnenes perspektiver og interesser, hvilket betyder at vi som voksne er nysgerrige på, hvad der optager børnene, og hvordan vi kan skabe læringsmiljøer, hvor flere børn får mulighed for at deltage.

Vi tror på, at leg er en vigtig del af børns udvikling, trivsel og fællesskaber. Derfor skal du have lyst til at være med på gulvet, på legepladsen, i skoven og i de små øjeblikke, hvor et barn har brug for, at en voksen får øje på netop dét, der er vigtigt lige nu. Men du skal også kunne træde et skridt tilbage og spørge Hvad er det egentlig, vi gør – og hvorfor? Hvem får plads? Hvem står på kanten? Hvad fortæller børnene os?

Du bliver en vigtig del af et fællesskab

Som ny kollega bliver du en del af et team, hvor vi samarbejder tæt om børnene og hverdagen. Vi tror på, at vi lykkes sammen, og derfor hjælper vi hinanden, deler vores perspektiver og tør spørge, når noget er svært. Vi lægger også stor vægt på forældresamarbejdet. Forældrene skal opleve, at deres barn bliver set, forstået og mødt af voksne, som de kan have tillid til. Derfor har vi brug for en kollega, der kommunikerer tydeligt og respektfuldt, som er god til at skabe relationer og som ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere omkring deres barn.

Vi leder efter dig, der

Der opdager, at et barn står lidt på kanten af legen og skal finde en vej ind. Dig der kan være tydelig og omsorgsfuld. Dig der kan du holde fast i den pædagogisk intention, samtidig med at du kan ændre planen, fordi børnegruppen havde brug for noget andet. Dig der måske har en god idé, som vi andre ikke har tænkt på endnu. Og måske kan du tage din faglighed alvorligt uden altid at tage dig selv alt for højtideligt.

Du behøver ikke komme med alle svarene. Men vi håber, du kommer med erfaring, faglig nysgerrighed og lyst til at gøre en forskel sammen med os.

Om Engsøens Børnehus

Engsøens Børnehus ligger i Lunderskov og er en stor daginstitution med både vuggestue og børnehave fordelt på to matrikler. Vi har nogle helt særlige udeområder, som vi bruger aktivt som en del af børnenes hverdagen, og en medarbejdergruppe med mange forskellige kompetencer og perspektiver.

Vi lægger vægt på faglighed, samarbejde, humor og arbejdsglæde og på at skabe en arbejdsplads, hvor vi både kan være ambitiøse på børnenes vegne og hjælpe hinanden, når hverdagen bliver travl.

Vi tilbyder:

  • et barselsvikariat på 32-37 timer om ugen
  • opstart snarest muligt eller senest d. 1/12
  • engagerede kollegaer og et tæt teamsamarbejde
  • gode muligheder for udeliv og leg
  • en arbejdsplads med fokus på faglig udvikling og fælles refleksion.

Vi håber, du har lyst til at blive en del af vores fællesskab.

Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at komme forbi og møde os, er du meget velkommen til at kontakte institutionsleder Siff Mølund på 40 23 86 27 eller Afdelingsleder Charlotte Bertelsen 24 98 88 60

Ansættelse:  Hurtigst muligt eller senest d. 1/12
Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst og lokale aftaler mellem BUPL og Kolding Kommune.
Ansøgning: Sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen”.
Ansøgningsfrist: d. 18/10
Vi afholder løbende samtaler med relevante kandidater og stillingsopslaget tages ned hvis vi finder den rette kandidat inden fristen.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest.

 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk

Application due
18-10-2026

Start date


Work hours


Position category


Position category
Undervisning, børn & unge

Workplace


Contact
Siff Mølund 
Charlotte Bertelsen 
Afdelingsleder
 
 


Follow us