Har du lyst til at gøre en forskel for børnene, både i skolen og i SFO’en? Så kom og bliv en del af Kongsbjergskolen. Vi har børnene, naturen og fællesskabet - vi mangler bare dig
På Kongsbjergskolen søger vi en uddannet, engageret og nærværende pædagog eller pædagogisk assistent til en fast stilling på 37 timer om ugen.
Kongsbjergskolen ligger i Lunderskov i naturskønne omgivelser, hvor naturen er tæt på og giver gode muligheder for aktiviteter, bevægelse og oplevelser uden for klasselokalet.
Her bliver du en del af en skole, hvor hverdagen handler om mennesker. Om børn, der skal lære, udvikle sig og finde deres plads i fællesskabet og om de voksne, der hver dag er med til at gøre det muligt.
Som pædagog eller pædagogisk assistent på Kongsbjergskolen bliver du en vigtig del af børnenes hverdag i både indskoling og SFO.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med lærere og pædagogiske kolleger om at skabe en tryg og udviklende skoledag, hvor alle børn oplever at høre til.
I indskolingen er du med til at understøtte børnene i undervisningen og bidrage til gode rammer for læring, trivsel og fællesskab.
Når skoledagen slutter, skifter fokus til SFO. Her er der tid og rum til leg, kreativitet, bevægelse, udeliv og børnenes egne initiativer, hvor de bedste pædagogiske øjeblikke ofte opstår midt i det, vi gør sammen.
Det kan være på fodboldbanen, på en tur i naturen, ved et kreativt projekt, i en god leg eller når et barn har brug for en voksen, der lige stopper op og lytter.
Vi søger derfor dig der:
- er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
- brænder for arbejdet med børn i indskoling og SFO
- er nærværende, tydelig og god til at skabe relationer
- kan se muligheder og tage initiativ
- har lyst til at være aktiv sammen med børnene
- trives med både struktur og en hverdag, hvor ikke alt kan planlægges
- kan skabe gode fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed
- har lyst til at bruge naturen og skolens omgivelser aktivt
- kan samarbejde tæt og konstruktivt med både lærere, pædagoger og forældre
- bidrager med engagement, humor og godt humør
Vi kan tilbyde dig et fællesskab, hvor vi:
- har en hverdag, hvor du kommer tæt på børnene og får mulighed for at følge deres udvikling.
- arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper
- prioriterer børnenes trivsel og fællesskaber
- giver plads til idéer og initiativ
- bruger vores naturskønne omgivelser aktivt
- hjælper hinanden i hverdagen
- tror på, at et godt arbejdsmiljø og faglighed går hånd i hånd.
Har du lyst til at være med? Så glæder vi os til at høre fra dig
Stilling: Pædagog eller pædagogisk assistent
Arbejdstid: 37 timer om ugen
Arbejdssted: Kongsbjergskolen, Lunderskov
Tiltrædelse: 1.12.2026 eller snarest muligt
Ansøgningsfrist: 19.10.2026
Samtaler forventes afholdt torsdag, den 22.10.2026
Hvis du vil vide mere om stillingen eller gerne vil opleve Kongsbjergskolen, er du meget velkommen til at kontakte indskolings- og SFO leder Sabrina Peciz på tlf.: 2361 6710 eller skoleleder Mette Dybdal Møller på tlf.: 2118 6039