Ønsker du at være en del af Danmarks største humanitære ungdomsorganisation? Og vil du være med til at sætte rammerne, når unge fra hele Røde Kors bevægelsen samles i Danmark til et internationalt 10-dages kursus, der sætter fokus på unges lederskab? Er du god til at koordinere og holde mange bolde i luften, og er du klar til at snakke med unge fra hele verden? Så er det dig vi leder efter som praktikant på dette års Youth Leadership Academy.
Ungdommens Røde Kors (URK) søger lige nu en praktikant til at hjælpe med afholdelse af vores årlige Youth Leadership Academy (YLA), som løber af stablen i maj måned. Det er et kursus der inviterer engagerede frivillige i hele Røde Kors bevægelsen til Danmark for at styrke deres ledelseskompetencer og give dem et solidt internationalt netværk. Hvis du godt kan lide at koordinere events og er god til at styre en planlægningsproces i mål, så er det dig vi leder efter. Som international praktikant i URK vil du spille en vigtig rolle i planlægningen af kurset, og du er garanteret et indholdsrigt forløb med masser erfaring og ansvar.
Ungdommens Røde Kors ude i verden Ungdommens Røde Kors er til stede i lande, hvor unge ikke altid bliver hørt og ofte har ringe muligheder for at få indflydelse på deres egen hverdag og fremtid. Vores mission er at vende synet på og hos de unge, så både de selv og deres omverden bliver klar over, at ungdommen har masser af ressourcer og viden, som kan bruges til at løse lokale og globale udfordringer. Det er lige præcis den opgave, du skal hjælpe os med at udføre.
Dine arbejdsopgaver Du vil, i samarbejde med en konsulent, stå for planlægningen og udførelsen af det årlige Youth Leadership Academy. Vi justerer dine arbejdsopgaver til dine kompetencer og interesser, men dine opgaver kunne f.eks. være:
Vi forventer At du er i gang med en videregående uddannelse, og at du har dokumenteret erfaring med koordinering af arrangementer og events. Du skal trives i at arbejde selvstændigt med egne opgaver og kunne bevare overblikket, selv når planerne ændrer sig.
Vi tilbyder Som praktikant hos os bliver du en del af en ambitiøs og dynamisk organisation med højt til loftet. Du vil få mulighed for at kunne afprøve dine kompetencer i en organisation, der arbejder på at skabe indsatser, der kan give børn og unge de bedste muligheder for et godt liv. Du har mulighed for at påvirke dit arbejdsområde og gøre din indflydelse gældende i en organisation, der sætter sit præg på store dele af samfundsdebatten. Du vil få en udtalelse, der reflekterer din indsats og kompetencer, og du vil modtage løbende sparring fra din praktikvært.
Din arbejdsplads Din daglige arbejdsplads bliver på Ungdommens Røde Kors’ sekretariat, Hejrevej 30 i København NV, hvor du kommer til at indgå i et uhøjtideligt miljø med ledelse, konsulenter, praktikanter, studentermedhjælpere og masser af frivillige.
Her er god stemning og et godt læringsmiljø – og så er der et rigtig godt fællesskab med de andre praktikanter med ugentlige møder, sociale events og samarbejde på tværs. Det er en dynamisk arbejdsplads, hvor der er mulighed for at prøve kræfter med mange typer opgaver, og man oftest har mange bolde i luften.
Praktikperioden Praktikken løber som udgangspunkt fra den 5. februar 2026 til den 26. juni 2026. Arbejdstiden er ca. 30 timer ugentligt, men med god mulighed for fleksibilitet ift. dit studie. Som praktikant skal man kunne deltage i afholdelsen af YLA i perioden fra d. 11.-20. maj 2026. Praktikken er ulønnet.
Praktisk Send dit CV og en ansøgning senest fredag d. 17. oktober kl.12 2025. Samtaler finder sted d.22 og 23 oktober.
Har du spørgsmål? Så kontakt international programkonsulent Caroline Kaae, caroline.k@urk.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.