Vil du være med til at skabe et hjem der føles godt at bo i – hver eneste dag?

Bofællesskabet Løkkekrogen søger to pædagoger, der brænder for relationer, nærvær og et højt fagligt fællesskab.

Vi udvider vores team, fordi vi ønsker at styrke vores faglighed og skabe endnu mere kvalitet i hverdagen for vores beboere.

Hos os bor der syv voksne beboere med forskellige funktionsnedsættelser. De bor her – vi arbejder her, og den forskel betyder alt for måden vi går til opgaven på. Vores opgave er at understøtte det liv, den enkelte ønsker at leve, så beboerne oplever hjemlighed, tryghed, meningsfuldhed og selvbestemmelse i hverdagen.

Løkkekrogen er et lille bofællesskab med stor faglighed. Vi arbejder i spændingsfeltet mellem det socialfaglige og det sundhedsfaglige, og vi lægger vægt på, at beboerne møder medarbejdere der både kan støtte, motivere, samarbejde og skabe struktur i hverdagen uden at gå på kompromis med menneskelighed.

Hvem er vi?

Vi er et fast team på ni engagerede kollegaer. Vi kender hinanden godt, vi griner meget og vi tager vores faglighed alvorligt. Her bliver du ikke kastet ud på dybt vand alene. Du får oplæring samt løbende sparring og støtte til at lande trygt i både opgaverne og i kulturen.

Vi har stort fokus på relationer og trivsel – både for beboerne og os selv. Vi arbejder i øjeblikket med KRAP som fælles faglig tilgang og er på en udviklingsrejse hvor nysgerrighed, refleksion og læring fylder. Du får derfor både supervision, sparring og mulighed for faglig opkvalificering.

Hverdagen hos os

Borgerne deltager som udgangspunkt dagligt i aktivitetstilbud og har én fast hjemmedag om ugen. Beboerne har forskellige interesser og behov, og hverdagen tilrettelægges med fokus på både struktur og fleksibilitet. Den rummer praktisk støtte, relationsarbejde, ledsagelse, social aktivitet samt personlig pleje og sundhedsfaglige opgaver som dokumentation og medicinhåndtering.

Vi prioriterer fælles oplevelser højt,  både i hverdagen og ved traditioner som sommerferie med beboerne, sommerfest med pårørende og andre arrangementer, der skaber liv og energi i huset.

Det vigtigste for os er, at Løkkekrogen opleves som et trygt, rart og levende hjem at bo

Om dig

Du behøver ikke passe i en bestemt kasse. Erfaring er ikke et krav hos os, det vigtigste er, at du har lyst til og motivation for at arbejde med denne beboergruppe. Vi kan lære dig metoderne og opgaverne, men engagementet og relationen til beboerne skal du have med dig.

Vi ser gerne at du:

• Er pædagog eller har anden socialfaglig baggrund
• Har erfaring med social- og sundhedsfaglig dokumentation (eller lyst til at lære det)
• Kan skabe tillid og tryghed i relationer
• Er stærk i samarbejde – også når noget er svært
• Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
• Bidrager aktivt til fælles faglige beslutninger
• Kan indgå i personlig pleje
• Har mod på sundhedsfaglige opgaver – fx PEG-sonde efter oplæring
• Og vigtigst: kan se mennesket før opgaven

Vi tilbyder

• Grundig oplæring
• Introduktion til beboerne og kulturen
• Supervision og løbende sparring
• Uddannelse i KRAP
• Introduktion til CURA
• Et varmt og humoristisk kollegafællesskab
• Faglig udvikling og plads til at byde ind
• Et sted hvor man betyder noget – både for beboerne og teamet

Praktisk

• 37 timer pr uge (andre timetal kan drøftes)
• Skiftende arbejdstider ml. 7.00–22.30
• Hver 4. weekend
• Tiltrædelse: 1. april 2026 eller efter aftale
• Ansøgningsfrist: 15. februar 2026
• Arbejdssted: Løkkekrogen 9, 2625 Vallensbæk
• Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst

Er du nysgerrig?

Du er meget velkommen til at ringe til en uforpligtende samtale hvis du har spørgsmål.

Leder og stedfortræder
Rikke Hage Strøyer – tlf. 20 98 31 30 – rhs01@vallensbaek.dk


Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.



I Vallensbæk Kommune får man det bedste fra mange verdener. Der er naturskønne områder, gode skoler og daginstitutioner, der understøtter et udviklende børne- og ungeliv og et højt serviceniveau. Den centrale placering i hovedstadsområdet er med til at tiltrække stadig flere borgere og virksomheder.
Kommunen har omkring 18.000 indbyggere, som alle kan få gavn af de hyggelige boligområder, letbanen, sportspladser og grønne områder, der skyder op i hele kommunen.
Vallensbæks vision er at være fremtidens boligby for det hele menneske. Vi samarbejder dagligt med erhvervslivet, frivillige ildsjæle og nationale aktører for på bedst mulig vis at udnytte Vallensbæks placering og mange fordele optimalt.
Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab med 1300 ansatte, hvor samarbejde er en altafgørende faktor. Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden og borgerne ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid. Du kan læse mere om vores forventninger til dig i kommunens Medarbejder- og ledelsesgrundlag.
Vi har en målsætningen om røgfri generation 2030, så for alles skyld er der røgfri arbejdstid.

Application due
15-02-2026

Start date


Work hours


Position category
fuldtid

Position type
Pædagog

Workplace


Contact
 
 
 
 
Follow us

Share/Print