Brænder du for at give mennesker en god og værdig hverdag? Så læs videre – vi mangler nemlig lige præcis dig
På 1. sal på Højstruphave Plejecenter søger vi en social- og sundhedsassistent til vores daghold. Vi lover ikke, at alle dage er ens – men vi lover et stærkt fællesskab, faglige udfordringer og masser af grin undervejs.
Hos os er stemningen uhøjtidelig, hyggelig og præget af sammenhold. Vi hjælper hinanden, løfter i flok – og har altid plads til både faglighed og godt humør.
Vores beboere har komplekse behov, og derfor er din faglighed vigtig. Men lige så vigtigt er, at du møder mennesker med nærvær, respekt og varme. For hos os gør du en forskel – hver eneste dag.
Personcentreret omsorg er vores fælles faglige fundament. Det betyder, at vi ser mennesket før sygdommen. Vi tager udgangspunkt i den enkelte beboers livshistorie, vaner, ønsker og ressourcer – og tilpasser pleje og omsorg derefter. Vi arbejder bevidst med relationer, tryghed og medinddragelse, og vi holder systematiske beboerkonferencer, hvor vi sammen reflekterer over trivsel, behov og udvikling. Hos os er beboerne ikke “opgaver” – de er mennesker med et levet liv, som vi møder med værdighed og respekt.
Hos os får du: • En arbejdsplads med høj faglighed og plads til udvikling • Introduktion • Nærværende ledelse i en lille kommune • Et stærkt fællesskab og godt arbejdsmiljø • Kompetenceudvikling • En kultur hvor vi taler med hinanden – ikke om hinanden
Vi håber, du: • Er uddannet social- og sundhedsassistent • Skaber tryghed og mening for beboerne • Trives i en hverdag, hvor der kan ske lidt af hvert • Har styr på dokumentation og IT – vi bruger Cura • Bidrager til godt humør og holdånd • Har faglig stolthed og hjertet på rette sted
Stillingen: • Dagvagt • 37 timer om ugen • Arbejde hver 3. weekend • Opstart: 1.4 2026 – eller efter aftale • Ansøgningsfrist: 15.2 2026 • Samtaler i uge 8 + 9 • Løn efter gældende overenskomster du nysgerrig?
Så send os din ansøgning – eller endnu bedre: kom forbi og mærk stemningen. Vi sætter gerne kaffe over ☕ Kontakt teamleder Winni Kjær Zabell på 23 61 59 37.
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.
I Vallensbæk Kommune får man det bedste fra mange verdener. Der er naturskønne områder, gode skoler og daginstitutioner, der understøtter et udviklende børne- og ungeliv og et højt serviceniveau. Den centrale placering i hovedstadsområdet er med til at tiltrække stadig flere borgere og virksomheder. Kommunen har omkring 18.000 indbyggere, som alle kan få gavn af de hyggelige boligområder, letbanen, sportspladser og grønne områder, der skyder op i hele kommunen. Vallensbæks vision er at være fremtidens boligby for det hele menneske. Vi samarbejder dagligt med erhvervslivet, frivillige ildsjæle og nationale aktører for på bedst mulig vis at udnytte Vallensbæks placering og mange fordele optimalt. Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab med 1300 ansatte, hvor samarbejde er en altafgørende faktor. Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden og borgerne ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid. Du kan læse mere om vores forventninger til dig i kommunens Medarbejder- og ledelsesgrundlag. Vi har en målsætningen om røgfri generation 2030, så for alles skyld er der røgfri arbejdstid.