Drømmer du om en uddannelse, hvor du arbejder med mennesker, får ansvar og kan mærke, at det du gør, betyder noget?
Så er social- og sundhedsassistentuddannelsen måske lige noget for dig!
Vi søger social- og sundhedsassistentelever med opstart i januar 2027, og vi leder efter dig, der har lyst til at lære, udvikle dig og gøre en forskel for andre mennesker.
Du behøver ikke kunne det hele fra starten - det jo netop derfor, du skal være elev. Det vigtigste for os er, at du har lyst til mennesker, er nysgerrig og klar på at lære.
En uddannelse, hvor du gør en forskel
Som social- og sundhedsassistentelev får du en hverdag med både faglighed, ansvar, relationer og masser af læring.
Uddannelsen veksler mellem skole og oplæring, så det, du lærer på skolen, får du mulighed for at prøve af i virkeligheden. Og ja, du får løn under hele uddannelsen – en ”god” løn.
Skoleundervisningen foregår på SOSU H i hovedstadsområdet.
I løbet af uddannelsen kommer du rundt i forskellige dele af sundheds- og omsorgsområdet, blandt andet:
Det betyder, at du får mulighed for at opleve forskellige arbejdspladser og finde ud af, hvad der interesserer dig mest.
Hvad laver en social- og sundhedsassistent egentlig?
Som social- og sundhedsassistent er du tæt på mennesker og får en vigtig rolle i deres hverdag.
Du lærer blandt andet at arbejde med grundlæggende sygepleje, medicin, rehabilitering, observation og sundhedsfaglige indsatser, og du bliver en vigtig del af samarbejdet omkring borgeren eller patienten.
Når du er færdiguddannet, bliver du autoriseret sundhedsperson, og der er rigtig gode muligheder for både job, specialisering og videreuddannelse.
Kort sagt: Du får en uddannelse med mening og masser af muligheder bagefter.
Hovedforløbet varer som udgangspunkt 2 år, 9 måneder og 3 uger – med mulighed for godskrivning alt efter hvad du kommer med af kompetencer.
Hvorfor vælge Vallensbæk Kommune?
Fordi en god elevtid handler om meget mere end bare at komme igennem uddannelsen.
Hos os er du ikke bare "eleven". Du er en del af arbejdspladsen og fællesskabet.
Vi ved godt, at man som elev skal lære, spørge, prøve sig frem og nogle gange lave fejl. Derfor sørger vi for, at du får vejledning og støtte undervejs.
Som elev hos os får du blandt andet:
Vi vil gerne skabe et trygt og lærerigt uddannelsesforløb, hvor du bliver udfordret i det tempo, der passer til din udvikling.
Vores mål er selvfølgelig, at du består din uddannelse, men mindst lige så vigtigt er det, at du ender med at stå stærkt og sikkert som nyuddannet social- og sundhedsassistent.
Måske er det dig, vi leder efter?
Vi leder ikke efter den perfekte elev. Vi leder efter den motiverede elev.
Det er derfor vigtigt for os, at du:
Og bare rolig. Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd. Det skal vi nok lære dig undervejs.
Adgangskrav
For at starte på hovedforløbet til social- og sundhedsassistent skal du have bestået Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsassistentuddannelsen. Vallensbæk Kommune tilbyder vi dig også løn undr Grundforløbet.
Uddannelsens længde kan variere afhængigt af blandt andet din alder, tidligere uddannelse og erhvervserfaring. Du kan læse mere om uddannelsen, adgangskrav, godskrivning og varighed på SOSU H's hjemmeside.
Uddannelsen er tilrettelagt med 37 timer om ugen.
I dine oplæringsperioder vil du overvejende have dagvagter og weekendvagter. Der vil også forekomme aftenvagter i nogle af oplæringerne - det er en del af hverdagen inden for sundheds- og omsorgsområdet.
Du får selvfølgelig løn under uddannelsen
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Elevløn som social- og sundhedsassistentelev:
Under 25 år 15.740 kr. pr. måned
Er du over 25 år kan du søge om voksenelevløn, som udgør ca. 26.294 kr. pr. måned.
Er du blevet nysgerrig?
Så håber vi, at du har lyst til at sende en ansøgning vores vej.
Fortæl os gerne lidt om dig selv, hvorfor du gerne vil være social- og sundhedsassistent, og hvad der motiverer dig til at arbejde med mennesker.
Har du spørgsmål, eller er der noget, du er i tvivl om, så er du meget velkommen til at kontakte:
Uddannelseskonsulent Heidi Stenberg på tlf. 24 88 09 09
Ansøgningsfrist: 1. november 2026
Vi glæder os til at høre fra dig - og hvem ved? Måske er Vallensbæk Kommune stedet, hvor dit arbejdsliv inden for sundhed og omsorg begynder.
Straffeattest
Ansættelse i Vallensbæk Kommune er betinget af, at kommunen kan godkende din straffeattest.
I Vallensbæk Kommune har vi røgfri arbejdstid for at understøtte målsætningen om en røgfri generation 2030.
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.
I Vallensbæk Kommune får man det bedste fra mange verdener. Der er naturskønne områder, gode skoler og daginstitutioner, der understøtter et udviklende børne- og ungeliv og et højt serviceniveau. Den centrale placering i hovedstadsområdet er med til at tiltrække stadig flere borgere og virksomheder. Kommunen har omkring 18.700 indbyggere, som alle kan få gavn af de hyggelige boligområder, letbanen, sportspladser og grønne områder, der skyder op i hele kommunen. Vallensbæks vision er at være fremtidens boligby for det hele menneske. Vi samarbejder dagligt med erhvervslivet, frivillige ildsjæle og nationale aktører for på bedst mulig vis at udnytte Vallensbæks placering og mange fordele optimalt. Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab med 1300 ansatte, hvor samarbejde er en altafgørende faktor. Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden og borgerne ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid. Du kan læse mere om vores forventninger til dig i kommunens Medarbejder- og ledelsesgrundlag. Vi har en målsætning om røgfri generation 2030, så for alles skyld er der røgfri arbejdstid.